Prestige 2016
Trods hård tone: Danskerne ser mere positivt på arbejdsløse
Siden 2006 er danskernes agtelse for arbejdsløse steget betragteligt, viser undersøgelse. Trods en barsk retorik har vi fået større forståelse for de ledige, mener forsker.
Det er blevet mindre stigmatiserende at være arbejdsløs, viser undersøgelse.
Det er blevet mindre stigmatiserende at være arbejdsløs, viser undersøgelse. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix


Der er ikke pomp og pragt i at være arbejdsløs. Men gennem de sidste 10 år er danskernes syn på de ledige alligevel blevet mere positivt.

Det viser en omfattende undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Avisen.dk.

I undersøgelsen har 2.020 danskerne svaret på, hvor meget prestige de forbinder med 99 forskellige jobtyper. Selvom henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ligger i den absolutte bund blandt de 99 erhverv, er danskernes respekt for de ledige vokset.

Hvor dagpengemodtagere fik 0,99 point på en skala fra 0 til 10 i 2006, får de i dag 2,02 point, når danskerne skal vurdere deres prestige. Tilsvarende fik kontanthjælpsmodtagere 0,70 point i 2006. I dag får de 1,51 point.

Vi forstår de ledige bedre

Årsagen er, at vi har fået større forståelse for de lediges virkelighed. Det mener lektor og sociolog Morten Ejrnæs. Han forsker i social arv og fattigdom på Aalborg Universitet.

- Finanskrisen og den høje arbejdsløshed i tiden efter har gjort, at stort set alle danskere har venner, bekendte og familiemedlemmer, som har stået uden arbejde. De har fået et klart bevis for, at arbejdsløshed som regel skyldes strukturelle forhold og ikke har noget med den enkeltes motivation eller kvalifikationer at gøre, siger han til Avisen.dk.

- Det har i hele perioden været en retorik, som i stort omfang har mistænkeliggjort de to grupper.
Morten Ejrnæs, sociolog

Det er værd at bemærke, at stigningen i de arbejdsløses anseelse er sket i en periode, hvor der ellers har været talt meget negativt om dem, pointerer han.

- Der har i hele perioden været en retorik, som i stort omfang har mistænkeliggjort de to grupper. Men undersøgelsen viser jo, at det ikke har gjort, at danskerne ser mere ned på ledige, siger Morten Ejrnæs.

Han peger på, at danskerne nu har en forståelse af, at arbejdsløshed er noget, der kan hænde for os allesammen. 

- De bliver pisket for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet står ikke til rådighed for dem.
Dennis Kristensen, formand for FOA

FOA-Dennis: Organiseret kampagne

I fagforbundet FOA oplever formand Dennis Kristensen også, at der er en smule mere forståelse for de af hans medlemmer, som står uden arbejde. Han mener dog, at de mange mediehistorier om Dovne Robert, fattig-Carina og lignende har været med til at tegne et skævt billede af flertallet af ledige.

- I krisetider er det nemmere at slå på og stigmatisere dem, der er en udgift for de offentlige kasser. Men den succes, som de borgerlige og især Liberal Alliance har haft med at køre hårdt på de svageste, kommer tilbage som en boomerang, siger han og uddyber:

- Det har jo vist sig, at mange simpelthen ikke kan finde et arbejde, og at mange er syge og bliver jaget vildt af kommunerne. De bliver pisket for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet står ikke til rådighed for dem.

- Vi skal have et system, der hele tiden sikrer, at dem, der kan arbejde, rent faktisk arbejder.
Joachim B. Olsen, Liberal Alliance

LA: Lavere ydelser er ikke usympatisk

I Liberal Alliance mener beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen også, at det mere positive syn på ledige skyldes, at vi alle har oplevet ledighed hos os selv eller i vores omgangskreds.

Men han er ikke glad for at, FOA-formanden beskylder hans parti for at stigmatisere de svageste. Partiets dagsorden er i stedet at sikre, at så mange som muligt er i arbejde, forklarer Joachim B. Olsen.

- Der er mennesker i systemet, som ikke arbejder, selvom de godt kunne. Det er et mindretal, men et stort mindretal. Vi skal have et system, der hele tiden sikrer, at dem, der kan arbejde, rent faktisk arbejder. Også fordi det ikke er et ønskværdigt liv for folk at leve på overførselsindkomst i mange år, siger han.

Et middel til at sikre det er lavere ydelser, mener ordføreren.

- Det er ikke usympatisk at sige, at vi skal have lavere ydelser. For det betyder, at folk er på ydelserne i kortere tid, får en højere livsindkomst og bliver mere tilfredse med deres eget liv. Det gør de, fordi de er i kontrol over deres liv i stedet for at være kontrolleret af kommunen, siger Joachim B. Olsen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Ugebrevet A4 og Avisen.dk. Der er i alt gennemført 2.020 interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 31. marts til 4. april 2016. Undersøgelsen fra 2006 er gennemført af Analyse Danmark. 2.157 deltog.

UDVID

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.