Den smukke skuespiller er aktuel i filmdramaet "Kollektivet", der netop nu kan ses i de danske biografer.
Det er en Thomas Vinterberg-film, som skildrer kollektivlivet i 1970erne med alle dets glæder og sorger. Vi følger i filmen en familie, der danner et kollektiv, og her ser vi på tæt hold, hvordan det såkaldt frie liv kan medføre en del problemer på den lange bane, men også en masse sjov, grin og glæde.
Se nøgen Trine Dyrholm og Ulrich Thomsen i trailer for Kollektivet
Trine Dyrholm spiller en af de bærende roller i filmen, og selve kollektivlivet kender hun godt til:
- Jeg er vokset op på Fyn, og da jeg som 17-årig skulle til København for at filme, flyttede jeg ind til min kusine, som boede i et kollektiv. Det var dog i slutningen af 1980’erne, så det havde en lidt anden klang, siger skuespilleren til tv2.dk
Imod atomkraft
Trine Dyrholm fortæller, at hun siden har delt lejlighed med mange og boet i bofællesskab, og selvom hendes egen familie ikke boede i kollektiv, var de langt fra de borgerlige typer.
Thomas Bo Larsen flytter sammen med hemmelig kæreste
Hun gik på det "røde" gymnasium, og familien tog stilling til verden omkring sig:
- Jeg kan huske, at jeg var med min mor og mormor ude og demonstrere mod atomkraft. Det var jeg i Kongens Have i Odense.
I dag er Trine Dyrholms liv knap så radikalt, og hun går ikke til demonstrationer, men hun har stadig en grundholdning om, at verden er til for os alle, at vi skal favne mangfoldigheden og ikke lukke os om os selv.