Den biografaktuelle film Kollektivet havde premiere den 14. januar og kom strålende fra start. Der har altså være interesse for historien om familien, som omdanner en stor villa til kollektiv, og indbyder forskellige sjove eksistenser til at bo med sig.
I flmen spiller Trine Dyrholm kvinden, Anna, der er gift med Erik, som spilles af Ulrich Thomsen. Sammen laver de kollektivet, men glider langsomt fra hinanden, og Erik forelsker sig snart i en ny.
LÆS OGSÅ: Nu taler Alexandra ud om skilsmissen
Det er begyndelsen på nedturen for Anna, der er nyhedsoplæser på TV Avisen.
Trine Dyrholm fortæller til tv2.dk, at rollen som Anna har været interessant, men også hård. Især de følsomme scener var hårde at indspille:
- Du skal gøre det i så lang tid og fra tusind vinkler, så man skal befinde sig i det rum i lang tid ad gangen.
Vinterberg kræver fokus
Trine Dyrholm fortæller, at hun lavede en del research op til filmen, som foregår i 1970erne. Blandt andet søgte hun hjælp hos den erfarne nyhedsoplæser Mette Fugl, som gav hende et par fif.
LÆS OGSÅ: Thomas Bo Larsen flytter sammen med hemmelig kæreste
Skuespilleren er selv født i 1972, så hun husker ikke meget fra den periode, filmen er optaget i. Der har altså været noget at sætte sig ind i, men det er selve optagearbejdet, der har været hårdt, fortæller hun:
- Og så er det udfordrende, at Thomas Vinterberg er en instruktør, der bare bliver ved og ved. Han filmer meget og insisterer på, at man er rimelig til stede hele tiden, så det var krævende.