Trine blev erklæret død af Tryg
Journalist Trine Larsen modtog mandag et brev, hvori hun blev erklæret død.
Journalist Trine Larsen modtog mandag et brev, hvori hun blev erklæret død.
Journalist Trine Larsen modtog mandag et brev, hvori hun blev erklæret død. Scanpix (arkiv)


Da Trine Larsen mandag åbnede sin postkasse, fik hun sig lidt af et chok. I postkassen lå nemlig et brev fra Tryg, hvori der stod, at hun var afgået ved døden.

- Jeg fik sådan en lidt underlig reaktion og en knude i maven, ligesom en mavepuster faktisk, fortæller Trine Larsen til tv2.dk.

Brevet var adresseret til boet efter hende, og afledte ikke overraskende en masse spørgsmål.

- Man forestiller sig alle mulige ting, der må jo foregå en masse procedurer forud for, at man sender sådan et brev til folk. Man tænker identitetstyveri, og alle mulige tanker flyver igennem hovedet på en, fortæller hun til tv2.dk.

Til mediet fortæller hun også, at hun har været i kontakt med forsikringsselskabet, som beklager den bizarre misforståelse, men endnu ikke har kunnet forklare årsagen til den.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.