ANALYSE: Flere flygtninge skal i job. Så langt er regering, fagbevægelse og arbejdsgivere enige i treparts-forhandlingerne. Men især ét spørgsmål deler vandene:
Hvor billig en arbejdskraft må flygtninge være for virksomhederne?
Spørgsmålet er ifølge Avisen.dk's velinformerede kilder lige nu den største knast i forhandlingerne.
Det står klart, efter at beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), fag- og arbejdsgiverbosser havde en forhandlingsrunde tirsdag eftermiddag. Her nåede man kun et lille stykke af vejen mod en endelig aftale om bedre integration.
Farlig konkurrence
I LO-fagbevægelsen og især i fagforbundet 3F frygter man, at hvis det bliver alt for nemt og billigt for chefer at hyre flygtninge ind, vil der komme en ublu og farlig konkurrence mellem de nye udlændinge i Danmark og de svageste danskere på arbejdsmarkedet.
Helt konkret frygter fagforbundene så at sige, at Ali og Yasmin bliver så billige for virksomhederne at hyre ind, at ledige Peter eller Anne får mindre chance for at komme i praktik, uddannelse eller i job i erhvervslivet.
Et eksempel på danskere, der bliver sat bagest i køen, har der ifølge fagforbundet 3F netop være i Dyne-Larsen koncernen Jysk. Her har man taget flygtninge ind i ulønnet prakatik på et centrallager i Østjylland, mens der samtidig ifølge 3F lå bunker af ansøgninger til lageret fra jobsøgende danskere.
Sagen med Jysk fik hurtigt mange danskere op i det røde felt med et argument om, at flygtninge ikke skal sættes foran i køen til praktikpladser og job.
Sagen viste med al tydelighed, at der ikke skal meget til for at antænde et farligt konflikt-bål mellem flygtninge og især ufaglærte, ledige danskere.
Fyordet
Lige siden parterne gik i gang 11. februar har det været et fyord at tale om den såkaldte indslusningsløn. Fagbevægelsen ser rødt, når man taler om, at flygtninge skal kunne få en løn på for eksempel 70 kroner i timen.
Fagbosserne frygter, at chefer vil misbruge muligheden for at få billig arbejdskraft - og at indslusningsløn vil skabe en underklasse af både flygtninge og danskere, som har svært ved at leve af deres beskedne løn.
Nyhed: Ja til bonus
Selv om indslusningløn nu er et tabu i forhandlingerne, vil Venstre-regeringen stadig gerne give arbejdsgiverne en præmie for at tage flygtninge inden for dørene.
Derfor spillede regeringen ved forhandlingernes start ud med et forslag:
Virksomheder skal kunne få op til 40.000 kroner i bonus, hvis de ansætter nytilkomne flygtninge på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Den bonus-ordning nikkede fagbevægelsen ifølge Avisen.dk's kilder ja til tirsdag. Holdningen i fagbevægelsen er, at selv om ordningen gør det mærkbart billigere for virksomheder at hyre lavtlønnede flygtninge ind i forhold til danskere, så vil ordningen nok ikke blive brugt særligt meget. Og dermed ikke komme til at gå ud over danskere.
Uddannelse mod lav løn
Den overordnede holdning i toppen af fagbevægelsen er, at der må være en uundgåelig betingelse for, at arbejdsgiverne kan få flygtningene billigt:
Virksomhederne skal have pligt til, at flygtninge uddannes sideløbende med, at de arbejder.
Ali og Yasmin skal altså ifølge fagbevægelsen ikke bare for en slik gøre rent eller være chauffører. De skal også lære dansk og få kompetencer, så de med tiden kan blive lige så eftertragtede jobansøgere som danskere i al almindelighed.
Nyt ord
På den baggrund forsøgerne parterne nu at finde en model. Her skal man på den ene side imødekomme fagbevægelsens krav om uddannelse og anstændig løn til flygtninge. Og på den anden side præmiere chefer for at prøve kræfter med de nytilkomne fra Syrien, Eritrea og andre lande.
Der er ifølge Avisen.dk's kilder nu flere modeller i spil.
En af modellerne bygger på den såkaldte erhvervs-grund-uddannelse (egu). Det er uddannelse, som i dag er målrettet unge under 30 år, der for eksempel er skoletrætte eller hidtil har haft problemer med at lære noget.
Tanken er, at flygtninge i op til to år skal kunne gøre ligesom unge på egu. Det vil sige være i en vekselvirkning mellem at tage forløb på erhvervs- eller produktionsskoler og så være i praktik på arbejdspladser.
Frygt for snigløb
Regeringen har spillet ud med, at flygtninge i egu-forløb skal aflønnes med deres integrationsydelse, når de er ude i praktik. Flygtninge vil få mellem cirka 6.000 og 12.000 kroner om måneden.
Til sammenligning får unge danskere på egu, når de er i praktik i virksomhederne, mellem cirka 10.000 og 19.000 kroner om måneden - alt afhængig af overenskomsten på området.
Set fra virksomhedernes synspunkt kan forskellen mellem at hyre 26-årige syriske Ali og 26-årige danske Kenneth i egu være over 10.000 kroner om måneden. Det kan gøre, at udsatte unge danskere møder en lukket dør, når de vil i egu-forløb, frygter dele af fagbevægelsen.
Modsat vil mange arbejdsgivere hellere som i dag have flygtninge helt gratis i virksomhedspraktik og ikke være forpligtet til at opkvalificere dem.
Et påskeæg?
Der står parterne nu i forhandlingerne. Og selv om det ikke er en uoverstigelig konflikt, så kan netop denne strid gøre, at man ikke som ønsket af regeringen når i mål før påske med en hel aftale om bedre integration.
Parterne mødes ifølge Avisen.dk's kilder igen på tirsdag 15. marts. Inden da er udmeldingen klar fra en af fagbosserne: "Vi lader os ikke presse af regeringen."