Tre unge voldtog sovende pige til fest
En 16-årig pige var gået i seng og lå og sov, da tre unge mænd sneg sig ind til hende og voldtog hende.
De dømte overvejer nu, om de vil anke dommen.
De dømte overvejer nu, om de vil anke dommen. Foto: Colourbox/free


Retten i Svendborg har idømt tre unge på 16, 17 og 18 år seks måneders fængsel for voldtægt af en 16-årig pige.

De tiltalte og pigen var sammen til en privat fest, da voldtægten fandt sted.

Pigen havde imidlertid fået nok af at feste og var derfor gået i seng og lå og sov, da de unge mænd sneg sig ind og voldtog hende.

De tiltalte blev dømt for at have udnyttet, at pigen på grund af træthed og påvirkning af alkohol ikke var i stand til at modsætte sig deres handlinger.

Straffen blev gjort betinget med tilsyn af Kriminalforsorgen.

De dømte vil nu overveje, om de vil anke dommen til landsretten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.