Tre modtager Nobels kemipris for molekylære maskiner
En franskmand, en skotte og en hollænder får Nobels kemipris for at udvikle molekyler med store perspektiver.
Billedet af de tre modtagere af Nobels kemipris.
Billedet af de tre modtagere af Nobels kemipris. Foto: Tt News Agency/Reuters


Nobelprisen i kemi gives i år til Jean-Pierre Sauvage, J. Fraser Stoddart og Bernard L. Feringa for en teknik, der kan blive revolutionerende.

De modtager prisen "for design og syntese af molekylære maskiner", meddeler Det Kungliga Vetenskabsakademin i Stockholm.

De tre modtagere er fra henholdsvis Frankrig, Skotland og Holland.

I motiveringen for at give de tre Nobelprisen hedder det, at "de har udviklet molekyler med kontrollerbare bevægelser, og som kan udføre en opgave, når der tilføres energi".

- Molekylære maskiner vil højst sandsynligt blive brugt i udviklingen af emner som nye materialer, sensorer og systemer til energioplagring, lyder det.

Ifølge Det Kungliga Vetenskabsakademis Nobelkomite har de tre prismodtagere "bragt kemien til en ny dimension".

I 1983 blev det første skridt taget mod en molekylær maskine, da franskmanden Sauvage havde held til at hægte to ringformede molekyler sammen til en kæde.

Normalt hænger molekyler sammen med bindinger lige der, hvor atomer deler elektroner. Men i kæden satte Sauvages forskerhold i stedet en friere mekanisk binding.

- For at en maskine skal kunne udføre et arbejde, kræves det, at den består af dele, som kan bevæge sig imod hinanden. De to sammenflettede ringe opfylder netop dette krav, siger Nobelkomiteen.

I 1991 tog Stoddart et nyt skridt, da han udviklede en såkaldt rotaxan. Han flettede en molekylær ring på langs af et tyndt molekyles akse, og han påviste, at ringen kunne bevæge sig langs aksen.

Han har derfra udviklet en molekylær muskel og en molekylebaseret datachip.

I 1999 lykkedes det hollænderen Feringa at få et molekylært rotorblad til at snurre på samme måde, og han blev dermed den første, som udviklede en molekylær motor.

Han har påpeget, at de molekylære motorer kan bruges som transportmiddel gennem kroppen og for eksempel være med til at opspore kræftceller.

/ritzau/TT

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.