Tre modtager Nobelpris i kemi for dna-studier
Tre mænd modtager årets Nobelpris i kemi for deres arbejde med cellernes værktøjskasse til at reparere dna.
Her bliver modtagerne af årets Nobelpris i kemi vist på en pressekonference i Stockholm.
(AP Photo)
Her bliver modtagerne af årets Nobelpris i kemi vist på en pressekonference i Stockholm. (AP Photo) Foto: -/AP


Årets Nobelpris i kemi går til svenskeren Tomas Lindahl, amerikaneren Paul Modrich og amerikansk-tyrkiske Aziz Sancar for deres studier i dna-reparation, oplyser Nobelpris-komitéen onsdag.

Forskerne har på et molekylært niveau kortlagt, hvordan celler reparerer beskadiget dna og sikrer den genetiske information.

Nobelpriskomitéen sidestiller det med, at forskerne har studeret "cellernes værktøjskasse til at reparere dna".

De tre mænds arbejde har givet fundamental viden om, hvordan levende celler fungerer, og det bliver for eksempel brugt til udvikling af nye kræftbehandlinger, står der i pressemeddelelsen.

I begyndelsen af 1970'erne mente forskere, at dna var en yderst stabil molekyle. Men det har en af prismodtagerne blandt andet modbevist.

- Tomas Lindahl demonstrerede, at dna nedbrydes i en hastighed, der burde have gjort udviklingen af liv på jorden umuligt, står der i pressemeddelelsen.

Denne indsigt har blandt andet ført til, at Lindahl har opdaget en molekylær mekanisme, som konstant modvirker sammenbruddet af vores dna.

De tre forskere er alle knyttet forskellige universiteter og institutter. Lindahl er tilknyttet Francis Crick Institute og Clare Hall Laboratory i Hertfordshire i Storbritannien.

Modrich er tilknyttet Howard Hughes Medical Institute og Duke University School of Medicine i Durham i delstaten North Carolina i USA. Mens Sancar er hos University of North Carolina i Chapel Hill.

Med prisen modtager de tre forskere også otte millioner svenske kroner, som bliver fordelt ligeligt imellem dem.

Sidste år modtog de to amerikanere Eric Betzig, William Moerner samt tyskerne Stefan Hell Nobelprisen for kemi. De modtog prisen for at have udviklet en super høj opløsning af det såkaldte fluorescensmikroskopi.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.