Tre mænd er anholdt for sexforbrydelse mod kvinde
En kvinde i Hjørring anmeldte med hjælp fra mand, hun tilfældigt traf på gaden, et seksuelt overgreb.
Politiet i Hjørring er nu i gang med at undersøge en anmeldelse om et seksuelt overgreb. Arkivfoto.
Politiet i Hjørring er nu i gang med at undersøge en anmeldelse om et seksuelt overgreb. Arkivfoto. Foto: www.colourbox.com/free


Tre mistænkes for at have udsat en kvinde for en forbrydelse i Hjørring, oplyser politiet.

Ved tre-tiden søndag morgen har hun anmeldt, at hun var offer for en sædelighedsforbrydelse.

- Det var en mand, der ringede på vegne af hende, siger vagtchef Per Jørgensen i Nordjyllands Politi.

Derefter rykkede politiet ud til en bestemt adresse og anholdte de tre mænd.

Søndag morgen er der iværksat tekniske undersøgelser, og der er tilkaldt tolke, fordi de implicerede ikke taler dansk.

Ved ni-tiden er sagen foreløbig på et indledende stadium, understreger vagtchefen.

Således har anklagemyndigheden midt på formiddagen endnu ikke taget stilling til, om de tre anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.