Travlheds-rekord truer offentligt ansattes sundhed: "Det er alvorligt"
546 gange sidste år slog Arbejdstilsynet ned på, at ansatte havde usundt mange opgaver og var tidspressede. Det er rekord.
Især ansatte på hospitaler er pressede, viser en ny analyse.
Især ansatte på hospitaler er pressede, viser en ny analyse. Foto: Scanpix/arkiv


Tempoet er så højt, at medarbejderne risikerer at brænde ud, få fysiske sygdomme og stress. Sidste år løftede Arbejdstilsynet pegefingeren hele 546 gange på grund af stor arbejdsmængde og tidspres. Det er rekord. I 2011 brugte Arbejdstilsynet tilsvarende begrundelsen 323 gange.

Det viser en analyse, Ugebrevet A4 har foretaget af Arbejdstilsynets dataportal.

Særligt blandt socialrådgivere, lærere, pædagoger og hospitalsansatte var tempoet så højt, at det kan skade helbredet, viste Arbejdstilsynets besøg sidste år.

Michael Ziegler, der er formand for løn- og personaleudvalget i KL, erkender, at effektiviseringer har kostet på arbejdsmiljøet.

- Kommunerne har i mange år skulle effektivisere og lave det samme for færre penge. Der skal løbes stærkere. Men der er en grænse for, hvor meget man kan presse medarbejderne. På et tidspunkt skal man også kommunikere, at vi sænker serviceniveauet, så medarbejdere ikke møder borgere med urealistiske forventninger, siger Michael Ziegler (K) til Ugebrevet A4.

Han mener, det er vigtigt at tage op, hvis medarbejderne oplever for stor arbejdsmængde og tidspres.

- Når det er sagt, er det klart, at der er forandringer og tryk på i kommunerne. Det er et grundvilkår, der ikke ændrer sig, siger han og peger på, at medarbejdere også kan presse sig selv, fordi de er engagerede og gerne vil levere mere end det, opgaven faktisk lyder på.

Hospitalslæger er en af de faggrupper, som oplever, at der skal løbes hurtigere, fortæller Camilla Noelle Rathcke, formand for Yngre Læger.

- Når der er travlt på hospitalerne, kan man som læge ikke sige: Det magter jeg ikke. Jeg laver kun halvdelen og gemmer resten til i morgen. Men hvis man har meget travlt, risikerer man, at den enkelte patient ikke bliver rundet ordentligt af, inden lægen går videre til næste patient. Det øger risikoen for fejl, siger Camilla Noelle Rathcke til Ugebrevet A4.

Der er ingenting i vejen med at have travlt i enkelte perioder, oplyser kontorchef i Arbejdstilsynet med ansvar for psykisk arbejdsmiljø, Carsten Bendix. Problemet er, når arbejdsmængden og tempoet er for højt i lang tid ad gangen.

- Hvis man ikke over en længere periode får fysisk og psykisk restitueret, kan man blive syg. Stor arbejdsmængde og tidspres kan give stresshormoner i kroppen og i værste fald føre til depressioner og angst. Det kan også forværre kroniske sygdomme som migræne, diabetes og hjertekarsygdomme. Det er alvorligt, siger Carsten Bendix.

Når Arbejdstilsynet på rekordmange arbejdspladser konstaterede problemer med for stor arbejdsmængde og tidspres, skyldes det også Arbejdstilsynets fokus. Siden 2011 har tilsynet haft særlige indsatser og blandt andet undersøgt faktorer, der kan udløse stress på offentlige arbejdspladser.

Arbejdstilsynet afdækker tidspres på flere måder: ved gruppesamtaler med medarbejdere, interview med ledelsen og for eksempel ved at se på, om der er store sagsbunker og mange opgaver, som ikke bliver nået.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening mener, arbejdspresset skyldes flere ting. For det første er der vedtaget store reformer de seneste år for førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp og mange andre love og regler. Nogle reformer skulle implementeres på få dage.

- Førtidspensionsreformen skulle implementeres på fem hverdage. Der ville ikke være nogen i en privat virksomhed, som ville drømme om at gennemføre noget så stort på så kort tid. Jeg savner i den grad kvalitetsstyring i reformarbejdet. Konsekvenserne er, at medarbejderne er konstant bagude, siger Majbrit Berlau til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.