Travle sygeplejersker: Kerneopgaver truet af hårdt arbejdspres
Hver anden sygeplejerske siger ja til, at deres mulighed for at løse kerneopgaverne "på et fagligt forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres på grund af arbejdsmiljøet", viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd.
Foto: Scanpix arkiv


Et hjertekirurgisk afsnit på Aarhus Universitetshospital i Skejby fik i fjor et påbud fra Arbejdstilsynet på grund af "for stor arbejdsmængde og tidspres".

Næsten halvdelen af de ansatte havde da sagt farvel til afdelingen, som måtte finde nye folk. Nu skal afsnittet gennemføre tre ekstra hjerteoperationer om ugen. Uden ekstra ressourcer.

Det skriver Politiken mandag.

Sygeplejerskernes tillidsmand, Winnie Juhl, frygter for patientsikkerheden, og sygehusdirektør Gert Sørensen siger til Politiken, at "vi kommer tættere og tættere på grænsen" for, hvad personalet kan presses.

Eksemplet er et blandt mange - 40 andre steder udstedte Arbejdstilsynet lignende påbud i 2014 - i regionerne, der samlet skal spare en milliard kroner på sygehusene næste år. Region Midt alene skal finde over en halv milliard og skære i alt 800 stillinger væk de kommende år.

Formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), er enig i, at elastikken ikke holder.

- Vi kan ikke bede de ansatte løbe meget hurtigere, siger hun til Politiken.

Sådan har sygeplejerskerne det også. Hver anden siger ja til, at deres mulighed for at løse kerneopgaverne "på et fagligt forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres på grund af arbejdsmiljøet", viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. For tre år siden var det hver tredje.

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning siger til Politiken.

- Vi er kommet til et punkt, hvor vi må spørge, om flere operationer, ambulante behandlinger og kontroller, hvor alle bare løber hurtigere, i sig selv skaber et bedre sundhedsvæsen.

Kjellberg slår til lyd for, at sygehusene i højere grad styres ved at måle på behandlingens samlede effekt på patientens liv - frem for som i dag blot at tælle antallet af udførte enkeltaktiviteter. Det samme efterspørger Ulla Astman og regionerne.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) skriver i en mail til Politiken, at hun anerkender, at det "ikke nytter at skrue op for antallet af operationer, hvis kvaliteten bliver så dårlig, at mange af patienterne skal genopereres".

Men hun peger også på, at det også er "uholdbart" at lade produktiviteten falde, så patienterne må vente i længere tid: "Så vi må finde den rette balance".

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.