Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Traumatiserede soldater snydes for erstatning

Soldater demonstrerer mod en regel, der betyder at psykiske sår efter krig forældes efter bare seks måneder

23. okt. 2012 kl. 10:12 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Om få timer går flere hundrede soldater og pårørende på gaden i København for at vise deres utilfredshed med Arbejdsskadestyrelsens firkantede regler.
Om få timer går flere hundrede soldater og pårørende på gaden i København for at vise deres utilfredshed med Arbejdsskadestyrelsens firkantede regler. Foto: POLFOTO

Om få timer vil hundredvis af krigsveteraner og soldater forsøge at råbe Folketingets politikere op ved at demonstrere på Christiansborg Slotsplads.

De demonstrerer imod en dansk regel, der betyder, at hvis ikke de hjemvendte soldater har været ved lægen med post-traumatisk stress indenfor seks måneder, forældes sagen, og de får afslag på en arbejdsskadeerstatning.

Det til trods, at forskning viser, at netop symptomerne for post-traumatisk stress ofte kommer til overfladen langt senere.

Christian Ring, der er en af initiativtagerne til demonstrationen, har selv været så syg af post-traumatisk stress - det, som militæret i gamle dage kaldte granatchok - at han har banket sin tidligere kone.

"Da vi FN-soldater kom hjem fra Balkan, var der ingen, der fortalte os om post-traumatisk stress. Hvordan i himlens navn skulle vi så være i stand til at søge læge, når vi ikke anede, hvad symptomerne var?" spørger krigsveteranen, der har forsøgt at begå selvmord flere gange.

Som mange andre er Christian Ring blevet nægtet erstatning, fordi han ikke har en sygejournal, der fortæller, at han har lidt af post-traumatisk stress siden hjemkomsten.

"Det er en vanvittig praksis, der forudsætter, at krigsveteranerne går til lægen, og det gør vores medlemmer sjældent. De føler sig ikke nødvendigvis syge, selvom de har søvnbesvær og får voldsomme vredesudbrud," siger Flemming Vinther, der er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF).

En sjælden urimelighed

Han er ikke den eneste, der er forarget over, at Arbejdsskadestyrelsen (ASK) bruger en seks måneders frist til at afviser psykisk sårede soldater.

"Som advokat er det sjældent, at man sidder med noget, der virker så urimeligt som det her," siger advokat Mads Pramming, der har speciale i erstatningsret og psykiske arbejdsskader.

Da mange syge veteraner er på enten førtidspension eller kontanthjælp, gør det en stor forskel for den enkeltes privatøkonomi, om de får en erstatning eller ej.

"Efter at have kigget på flere sager gik det op for mig, at ASK per automatik afviser ansøgningerne, hvis der ikke foreligger et lægenotat indenfor de første seks måneder," siger advokaten.

"Det er som om, at sagsbehandlerne i ASK har stirret sig blinde på seks måneders kravet og ignorerer, hvad der ellers er af dokumentation i krigsveteranernes sagsmapper," siger formanden for HKKF.

Han og advokaten undrer sig over, at myndighederne tilsyneladende lægger mere vægt på seks måneders fristen end på flere specialæge-erklæringer.

Danmark bruger udokumenteret krav

Det samme gør Ask Eklit, der er professor ved Syddansk Universitet. Ifølge ham bruger de danske myndigheder nemlig den firkantede frist uden at have dokumentationen i orden.

"Hvorfor sparke en masse mennesker ud af systemet i stedet for at give dem den hjælp, de har brug for?" spørger professoren fra Videnscenter for Psykotraumatologi.

I Danmark bruger man WHOs (verdenssundhedesorganisationens, red.) krav om, at symptomerne på post-traumatisk stress skal vise sig inden for seks måneder.

Til sammenligning findes dette krav slet ikke i USA. I det amerikanske diagsnose-system, kan krigsveteraner oven i købet få en diagnose, der hedder forsinket post-traumatisk stress.

"Det er meget uheldigt med en frist på seks måneder. 99 procent af al forskning er baseret på det amerikanske diagnose-system," lyder det fra professoren, der tilføjer:

"Det gør det billigere for samfundet at holde sig til WHOs diagnose."

Hver sjette får ondt i psyken

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd får hver sjette soldat større eller mindre psykiske mén efter en international mission.

Balkan-veteranen Christian Ring håber, at han kan være med til at ændre reglerne, så fremtidens veteraner får lettere ved at få anerkendt deres psykiske arbejdsskader.

"Folketinget sender soldater i krig. Vores lidelser er en del af prisen. En pris, som staten bør betale uden at tøve," mener Christian Ring.

Han og de andre demonstranter går igennem København fra et veteranhjem på Frederiksberg til Christiansborg. På facebook.com har 192 soldater og pårørende fra hele landet tilkendegivet, at de deltager i demonstrationen.

Læs også: Ups! Soldater snydt for erstatning i årevis

Læs også: Sårede soldater får ny chance for erstatning

Læs også: Mette F skammer sig over svigt af veteraner

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
23.10-2012 | 07:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.10-2012 | 08:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.10-2012 | 10:43 af Ib Bergholz
Jeg håber at der er nogle på BORGEN der får øjnene op for problemet. Der skal ikke bare udstødes nogle pæne floskler men handles.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites