Trafikulykke: Mand dræbt ved Skanderborg
Sygdom kan måske forklare, hvorfor mandlig bilist kørte på tværs af vejbanen og ramte et træ, siger politiet


En mand har mistet livet i en trafikulykke ved Skanderborg mandag morgen.

Han var alene i bilen og kørte ind i et træ på Låsbyvej ved Hårby, oplyser politiet til TV2 Østjylland.

- Han har muligvis fået et ildebefindende, siger vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi.

Antagelsen skyldes den måde, kørslen foregik på. På Låsbyvej krydsede bilen pludselig vejbanen og havnede i den modsatte grøft.

Ulykken er sket lidt før klokken otte.

Politiet tilbageholder yderligere oplysninger i sagen, lyder det ved middagstid, da man er i færd med at finde pårørende til den dræbte.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.