Marie Melchior, Isabellas, Aller Media
Der er masser alternativer til julegløgg, hvis du trænger til at få varmen i de kolde vintermåneder. Prøv for eksempel en varm hyldeblomstdrik med julekrydderier. Det vil dine gæster sikkert også sætte pris på efter at have drukket gløgg til hvert et julearrangement, de har været til i december.
Få ISABELLAS’ opskrifter på 8 juledrikke til at varme sig på
Varm og krydret smoothie
En smoothie behøver ikke at være kold. Her får du opskriften på en varm julesmoothie.
• 2 appelsiner
• 2 dl vand
• 5 dl friske tranebær
• 5 dl frosne solbær
• 1 l rødvin
• 1 spsk. stødt kanel
• 1 tsk. stødt anis
• 1 tsk. stødte nelliker
• 8 peberkorn
• 4 dl rørsukker
• 18 tranebær til pynt
• 6 trægrillspyd
Nordisk bolig med et tvist af romantik. Læs mere på madogbolig.dk
Skræl appelsinen, og skær enderne af. Skær den hvide hinde af hele vejen rundt med en skarp kniv, så du kommer ind til appelsinkødet. Skær appelsinen ud i fileter. På denne måde undgår du at få det bitre hvide med.
Kog i en gryde: Vand, tranebær, solbær, appelsinfileter, rødvin, stødt kanel, stødt anis, stødte nelliker, peberkorn og rørsukker. Når det når kogepunktet, skrues ned for varmen. Lad det simre i 20 min.
Blend det hele til en smoothie. Vær opmærksom på, om din blender kan klare varme ting. Anret smoothies i høje glas, og pynt med et trægrillspyd med tre tranebær.
Få opskrifter på 8 hotte alternativer til gløgg på Madogbolig.dk