Træner afviser afhængighed af Neymar
Neymar var igen manden, der trak Brasilien ud af dybet mod Peru ved Copa America, men andre byder også ind.
Hvad ville Brasilien være uden Neymar? Det spørgsmål har mange nok stillet sig selv de seneste år, og natten til mandag dansk tid blev det igen aktuelt.
(AP Photo/Silvia Izquierdo)
Hvad ville Brasilien være uden Neymar? Det spørgsmål har mange nok stillet sig selv de seneste år, og natten til mandag dansk tid blev det igen aktuelt. (AP Photo/Silvia Izquierdo) Foto: Silvia Izquierdo/AP


Hvad ville Brasilien være uden Neymar? Det spørgsmål har mange nok stillet sig selv de seneste år, og natten til mandag dansk tid blev det igen aktuelt.

For i Copa America-kampen mod Peru fik brasilianerne en rædselsstart og kom bagud efter bare tre minutter, men takket være en hurtig scoring af Neymar, flere lækre detaljer afsluttende med en suveræn assist til 2-1 i overtiden, sikrede Barcelona-stjernen Brasilien sejren.

Men Brasilien er langt mere end bare Neymar, mener landstræner Carlos Dunga.

- Neymar er en afgørende spiller. Han har haft en fantastisk sæson med Barcelona, men hele vores hold er afgørende, lyder det ifølge ESPN fra landstræneren efter Peru-kampen, hvor han igen skulle forholde sig til Brasiliens eventuelle niveau uden Neymar.

- Neymar, Douglas Costa, Miranda er alle afgørende spilleres, tilføjer Dunga.

Angrebsstjernens betydning blev for alvor et varmt emne, da han blev skadet i VM-kvartfinalen mod Colombia sidste sommer på hjemmebane, hvorefter Brasilien i semifinalen blev lammetævet med 1-7 af Tyskland.

Nu er Neymar og Brasilien på jagt efter Copa America-trofæet, og bedømt på holdets første kamp, vil det i hvert fald være et hårdt slag, hvis Neymar skulle blive skadet igen, selvom landstræner Dunga forsøger at nedtone angriberens betydning.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.