"Totalt urimeligt": Skats sammenbrud rammer borgere med gæld
Der løber renter på, når borgere ikke betaler deres gæld til Skat. Urimeligt, når systemet er nede, lyder det.
Flere politikere kalder det urimeligt, at skyldneres gæld til Skat vokser via renter, fordi Skat ikke kan inddrive gælden.
Flere politikere kalder det urimeligt, at skyldneres gæld til Skat vokser via renter, fordi Skat ikke kan inddrive gælden. Foto: Scanpix/arkiv


Nedlukningen af Skats skandaleramte EFI-system, der skulle stå for inddrivelse af al gæld til det offentlige, har efterladt borgere med gæld i et kaos.

Det skriver Berlingske.

Skyldnere kan ikke længere få faste afdragsordninger med Skat, sagsbehandlingstiden trækker langt ud over det rimelige, og det er stort set umuligt at få tilsendt opgørelser over borgernes skattegæld, fortæller advokater, revisorer og gældsrådgivere til avisen.

Og imens inddrivelsen ligger brak, løber der ufortrødent renter på skyldnernes gæld - 8,05 procent årligt.

Det er ikke i orden, mener Nynne-Maria Viborg Holst, jurist i rådgivningsvirksomheden Skatte-Juristerne Kb.

- Det urimelige er, at det ikke er borgerne, der siger, at de ikke vil betale deres gæld. Det er Skat, der siger, at det kan de ikke. I hvert fald ikke som hidtil.

- Her synes jeg bestemt godt, at man kan diskutere, om det er rimeligt, at der løber renter på, når sammenbruddet i inddrivelsen skyldes en fejl hos Skat, siger hun til Berlingske.

Hos Skat erkender man, at inddrivelsen er en stor udfordring, og på Christiansborg lyder det nu fra flere partier, at det er urimeligt, at der løber renter på gælden i det nuværende kaos.

- Det er totalt urimeligt, at der løber renter på borgernes gæld, mens de ikke kan få en gældsoversigt eller en afdragsordning, siger Rune Lund, skatteordfører for Enhedslisten til Berlingske.

Joachim B. Olsen, skatteordfører for Liberal Alliance, supplerer:

- Det er bestemt ikke rimeligt, at der kommer renter på borgernes gæld, så længe man ikke kan få en oversigt eller et indblik i, hvordan gælden udvikler sig. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, siger han til Berlingske.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.