Topløs supermodel skal sælge sko
Gisele Bündchen er lækkert topløst blikfang for designersko.
Gisele Bündchen har formået at tjene en formue. Og nu får hun lidt i lønningsposen for at tage trøjen af ...
Gisele Bündchen har formået at tjene en formue. Og nu får hun lidt i lønningsposen for at tage trøjen af ... Polfoto


Den brasilianske topmodel Gisele Bündchen har taget ganske meget tøj af, men får sikkert også en betragtelig hyre for det af sko-designeren Stuart Weitzman, som har valgt at bruge den 34-årige skønhed som blikfang for sin nye sko-kollektion.

Den 180 centimeter høje og 57 kilo lette supermodel er ikke blot et smukt ansigt - hun er også en yderst succesrig karrierekvinde.

Ifølge bladet Forbes er hun den højest betalte model i verden og nummer 16 på listen over højest betalte kvinder i underholdnings-branchen.

Gisele er også blevet optaget i Guiness rekordbog som klodens rigeste supermodel, og nu har hun altså overtaget tjansen som sexet blikfang for Stuart Weitzmans sko. Et job, som den britiske topmodel Kate Moss tidligere har varetaget.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.