Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Top ti: Her betaler de flest for ingenting

Se listen over kommuner, hvor antallet af borgere på passiv kontanthjælp er vokset mest fra 2011 til 2012.

22. juni 2012 kl. 06:01
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Borgere på passiv kontanthjælp skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller følge aktiveringstilbud.
Borgere på passiv kontanthjælp skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller følge aktiveringstilbud. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Antallet af danskere på passiv kontanthjælp er vokset med 11 procent fra 2011 til 2012.

Læs artikel: Ups! 7.800 flere får kontanthjælp i sofaen

I de 98 kommuner er der stor forskel på, hvor mange flere, der er landet på passiv kontanthjælp i løbet af de sidste år.

Her er listen over de ti kommuner, hvor antallet af passive kontanthjælpsmodtagere procentuelt er vokset mest fra første kvartal 2011 til første kvartal 2012.

  1. Allerød: 43 personer, nu 136 i alt – stigning på 46 procent
  2. Halsnæs: 122 personer, nu 471 i alt – stigning på 35 procent
  3. Jammerbugt: 54 personer, nu 223 i alt – stigning på 32 procent
  4. Viborg: 262 personer, nu 1.197 i alt – stigning på 28 procent
  5. Hillerød: 107 personer, nu 488 i alt – stigning på 28 procent
  6. Næstved: 233 personer, nu 1.139 i alt – stigning på 26 procent
  7. Nordfyns: 65 personer, nu 317 i alt – stigning på 26 procent
  8. Ballerup: 148 personer, nu 731 i alt – stigning på 25 procent
  9. Nyborg: 69 personer, nu 348 i alt – stigning på 25 procent
  10. Mariagerfjord: 96 personer, nu 501 i alt – stigning på 24 procent

Find din kommune: Se kortet: Her er der mest trængsel i sofaen

Allerød er den kommune, hvor der procentuelt er sket den største stigning i antallet af passive kontanthjælpsmodtagere.

Her er 43 flere borgere kommet på passiv kontanthjælp siden 2011 - en stigning på 46 procent.

På grund af de relativt få kontanthjælpsmodtagere i den nordsjællandske kommune skal der ikke mange ekstra til for, at statistikken ser voldsom ud.

Ifølge jobcenterchef Jane Gottlieb er udviklingen dog markant nok til, at det har vakt opmærksomhed i kommunen.

"Det er selvfølgelig noget, vi har bemærket, og som tvinger os til at lede efter forklaringer - samt kigge på, om de tilbud, vi har til vores borgere er gode nok," siger hun.

Godt igang, men ikke med arbejde

I Allerød er de fleste borgere endt på passiv kontanthjælp på grund af sygdom eller misbrugsproblemer, der gør dem ude af stand til at deltage i aktiveringstilbud.

"De er typisk i gang med misbrugsbehandling, tilknyttet en mentor eller i gang med en lægelig eller psykiatrisk udredning. Så de er rent faktisk i gang, de er bare ikke i gang med et tilbud, der er direkte henvendt mod arbejdsmarkedet," forklarer Jane Gottlieb.

En del af de passive kontanthjælpsmodtagere i Allerød har tidligere været på sygedagpenge.

Jobcenterchefen mener dog ikke, at stigningen i passiv kontanthjælp kan forklares med hurtigere lukning af sygedagpenge.

"Men det er fuldstændig rigtigt, at mange kommuner er blevet mere opmærksomme på, at det er dyrt at have folk gående på sygedagpenge. Så man slår ikke om sig med forlængelser, med mindre det er krævet af lovgivningen," vurderer hun.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
22.06-2012 | 12:37 af Lise Nielsen
Jeg synes efterhånden, at det er skændigt at hetze mod de arbejdsløse i en tid, hvor dagpengeperioden er halveret og arbejdspladser forsvinder som dug for solen. Der er en masse menneskelige skæbner, hvis liv er ændret radikalt, men alligevel skal vi i dag læse en artikel, der indeholder et link til 'Se kortet: Her er der mest trængsel i sofaen'. Tillige fremhæves det, at i Allerød er kontanthjælpsmodtagere typisk syge eller misbrugere. Der står ikke nogen steder om de mennesker, der har måttet gå fra hus og hjem, fordi der pinedød ikke er arbejde. Er der andre end mig, der synes, at det er for galt at sparke til folk, der ligger ned?
 
22.06-2012 | 12:41 af Jess D. Skov-Nielsen
Det var så den fjerde injurie artikkel overfor ledige i dag hos Avisen.dk ... den journalist har godt nok travlt med at føre aristokratiets propaganda må man sige... jeg kan kun anbefale endnu engang, at alle der føler sig stødt af de her artikler... SKRIV HER! ... det kan ikke være rigtigt, at ledige skal svines til på den her måde offentligt, når det sådan set er mangel på arbejde der er problemet, og kommunerne der selv vælger at inaktivere kontanthjælpsmodtagerne!

Hvad fanden bilder du/I jer ind Avisen.dk!?
 
 
22.06-2012 | 12:50 af Andersen Peter
Er det nu forkert at folk får penge så de kan købe mad.
Skaf dem et arbejde eller en uddannelse og gør det med værdighed (ordentlige penge).
Empati er sgu et fremmedord i Danmark.
 
22.06-2012 | 13:01 af Jess D. Skov-Nielsen
Helt enig... de her artikler i dag er da godt nok hadske... fire styk af samme journalist.
 
 
22.06-2012 | 13:02 af Jess D. Skov-Nielsen
Og han kan ikek engang nøjes med én artikkel... nej det samme skal tampes igennem i fire forskellige artikler... og det får han oven i købet løn for... jesus....
 
 
22.06-2012 | 12:55 af Jess D. Skov-Nielsen
Nu har jeg skrevet følgende til Journalisten's Email:

"Undskyld, men hvad fa’en er egentligt meningen med alle disse angreb på folk der uforskyldt er havnet i ledighed Søren? ... synes du selv du kan være bekendt at skrive om ledige på den måde, i en arbejderavis, der burde tale de lediges sag så vel som dem i job? ... nu har jeg gentagne gange set Rasmus Emborg i videoklip tale dunder overfor Støjberg inden valget, hvor han opfordrer til at man har et lødigt syn på ledige, og så skal man læse alt den her “sofasnak” du lukker ud? .. .det er grænsende til injurier det du har gang i, og jeg synes du burde opføre dig en klende mere neutral!

Det er altså ikke de ledige der har valgt at inaktivere sig, det KAN de ikke, da loven kræver de står til rådighed, det er KOMMUNERNE der har valgt at inaktivere dem! ... dine artikler er nedladende i overskrifterne og giver klart det indtryk, at kontanthjælpsmodtagere er nasserøve der går hjemme og dangderer den på eget initiativ, men du ved jo udmærket godt, at der ingen jobs er at få, og at reglerne siger man SKAL stå til rådighed for at modtage kontanthjælp overhovedet, så hvordan kan du skrive sådan om ledige?

Måske du kunne forsøge at få alle vinkler med næste gang du skriver, så som at det er kommunerne der vælger for de ledige her? at det er politikerne og erhvervslivets egen skyld, da de har skabt krise og ikke gider skabe jobs?

det ville klæde Avisen.dk at varetage arbejderens interesser, og ikke den blå propaganda’s sag. Arbejdere bliver også fyret, husk det!"

så må vi jo se om vedkommende gider svare... ellers må en eller anden vel skrive til Emborg og høre hvad f... det er de har gang i.
 
 
22.06-2012 | 13:04 af Lise Nielsen
Enig!
 
22.06-2012 | 13:08 af Jess D. Skov-Nielsen
Han svarer sikkert ikke, for han ønsker nok ikke svaret offentliggjort, og jeg helmer ikke to sek. med at skrive hans svar her i tråden, samt samtlige andre artikler om det her emne...
 
 
22.06-2012 | 13:09 af Kristian Mortensen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
22.06-2012 | 13:14 af Jess D. Skov-Nielsen
Jeg overvejede også at være mere diplomatisk, men manden kan se min uforbeholdne harme her inde, så det ville jo virke lidt underligt, at jeg var vildt diplomatisk i en email, og brokkede mig helt vildt her inde... han læser jo forhåbentligt med hvad folk skriver i hans artikler.

Så valget faldt på, at han kan lige så godt få i samme tone som jeg giver her... jeg ER harm over det her, jeg føler mig skidt på både på egne og andres vegne når han skriver og formulerer det på den måde han gør...
 
 
22.06-2012 | 13:16 af Kristian Mortensen
Jeg har læst dit skrevne igen, og anden gang slog det mig at det egentligt er fuldt berettiget, faktisk alt hvad der står
 
 
22.06-2012 | 13:11 af Kristian Mortensen
@Jess
Jeg er helt enig
 
 
22.06-2012 | 13:56 af ib jacobsen
Jess - måske du skulle sende en kopi til hans redaktør også - det er trods alt ham der godkender artiklerne og betaler hans løn - jeg ønsker ikke arbejdsløshed trukket ned over på hovedet på nogen ikke engang min værste fjende - men her er virkelig en der kunne ha sundt af at prøve det - også i en arbejderavis - seriøst ?????
 
22.06-2012 | 14:04 af Lise Nielsen
Hej Ib
Det var en god idé. Tænker dog ikke nogen bliver fyret for at køre blå tanker i disse tider - det er jo populært selv i regeringen. Det er bare så dårligt, at aviser/den enkelte journalist har frit spil med den slags udtalelser. Andersen Peter nævnte, at empati er et fremmedord, og jeg giver ham helt ret. Det gælder tilsyneladende en pæn del af befolkningen. Og dog? Er det ikke bare medierne, der får os/mig til at tro det?
 
22.06-2012 | 15:07 af Jess D. Skov-Nielsen
Tro mig, tanken har strejfet mig... problemet er bare, at Emborg kan vidst ikke rigtigt lide mig, så han arkiverer den jo nok lodret og ignorerer aligevel... som han plejer.

Men du har ret... nogen burde skrive til ham og spørge hvad de fire artikler handler om, og om det vitterligt er Avisen.dk's måde at tale om ledige på.
 
 
22.06-2012 | 15:18 af Jess D. Skov-Nielsen
Her er så svaret fra journalisten:

"Davs Jess


Artiklen beskæftiger sig med misforholdet mellem politiske intentioner om at sikre, at færre bliver parkeret på en ydelse, fordi man ikke ved, hvad man skal stille op med dem, kommunernes praksis og den faktiske virkelighed.


Det er det, som Kirsten Ketscher siger, hvis du læser artiklerne. Hun angriber netop en politiske blindhed over for, at en del mennesker ikke kan arbejde, og at det derfor ikke nytter at lukke for førtidspensioner eller sparke folk hurtigst muligt ud af sygedagpenge.


Så ender de på den type kontanthjælp, hvor kommunerne har mindst besvær og udgifter med dem - altså i matchgruppe 3 (passiv kontanthjælp).


Du læser med de skyklapper, som du så flittigt angriber andre for at have.


Men tak for dit indspark - og fortsat god dag.


Mvh. Søren"
 
 
22.06-2012 | 15:28 af Jess D. Skov-Nielsen
Søren mener åbenbart at hans overskrifter antyder disse "politiske intentioner"... jeg synes nu mere de forsøger at vise hvad Søren's indstilling er til ledige...

"Top ti: Her betaler de flest for ingenting" ...
"Ups! 7.800 flere får kontanthjælp i sofaen"...
"Se kortet: her er der mest trængsel i sofaen"...

Søren kan åbenbart slet ikke se problemet i disse overskrifter, og mener at jeg og andre her har skyklapper på.

Søren har åbenbart ikke fattet hvad det er man blir harm over... han refererer til Kirsten Ketcher som riggtigt nok påpeger problemet, men hvis det var DET Søren gerne ville formidle, kunne han så ikke finde nogen lidt mere smagfulde overskrifter der ikke sætter ledige i det "sofalys"? måske?

Tjek lige de overskrifter een gang til Søren... er der ikk eandre måder at trække læsere til på, ved end ved at tale til deres svinehund? ... sorry, men jeg synes de er ekstremt nedladende, så kan du for min skyld tale om skyklapper fra nu og til dommedag, jeg kan se på dine artikler, at jeg ikke er den eneste der har fået den opfattelse.
 
 
22.06-2012 | 15:32 af Jess D. Skov-Nielsen
Men du skal have tak for dit svar... det er værdsat at der kommer response nonetheless... måske var din intention slet ikke at gøre nogen harme, måske er du en glad "kuglestøder", jeg ved det ikke, men det ændrer ikke på at ledige føler sig nedgjort af sådanne overskrifter, og for den sag skyld også måden det hele omtales på fra journalistens side... det er korrekt at Kirsten Ketcher taler de lediges sag, men det er blot citering fra hende, ikek dig som journalist... hvad mener du SELV? ... nååår nej, journalister skal være objektive.... jo tak... det kan jeg se.
 
 
22.06-2012 | 15:54 af Jess D. Skov-Nielsen
"Top ti: her parkerer de flest syge og socialt udsatte på kontanthjælp"

bare en ide!?
 
 
22.06-2012 | 18:51 af Hanne J.
Nå nu kan jeg ikke lade være længere.....

Kære Søren

Du har skrevet nogle vældig gode artikler. Ingen tvivl om det. Du får det frem, som burde være budskabet.

Men som Jess, må jeg have skyklapper på, da jeg som han, slet og ret ikke forstår de misvisende overskrifter. Vil du gerne overfor mig, uddybe dine 3 overskrifter. Altså hvad tror du, at læserne ude på forsiden får ud af indholdet.....altså indtil de læser dem?

Nu vil jeg så blotte mig selv lidt, så du forstår vores overraskelse, over at du nedgør en bestemt befolkningsgruppe af valget af dine ord.

Kan du huske Karina sagen? Jeg kan, men faktisk så husker jeg ikke så meget andet end nogle af overskrifterne. Overskrifterne stort set i alle medier var.......Se hvordan Karina feder den af. Hun får mere end folk med almindelige lønninger. Og jo, jeg KAN faktisk godt huske mere, da lige netop den sagsfremstilling I journalister gav i medierne var ensporet og uden nogen form for kontrol, af hvordan det vitterlig forholder sig.

Men jeg kan så fortælle dig at i min tidligere arbejdsplads, så er det kun overskrifterne de kan huske.......Hvordan Karina fedede den af.....

Min tidligere chefs første kommentar til mig, efter han havde fyret mig, var om jeg ikke glædede mig til at fede den af......ligesom Karina. Det vel at bemærke selvom han var ganske klar over, min utrolig store angst for at komme på bistandshjælp.

Blev jeg såret.......Ja
Blev jeg vred.........Ja
Blev jeg kuet.........Ja
Blev jeg knust.......Ja

Hvordan tror du, de fleste læser dine artikler med sådanne overskrifter? Personligt er jeg overbevist om, at rigtig mange kun læser overskriften......og er endnu engang forarget overfor de her "mennesker", der bare bliver ved og ved med at nasse på samfundet......

Men jo, du kan da være stolt.........Nu det ikke var din overskrift om Karina, der fedede den af.......Nu vil rigtig mange mennesker, se bistandsklienter generelt som nogle, der feder den af på.........sofaen............ Så har du fået dig din helt egen terme i befolkningen nu :-)

Og nej, de fleste husker ikke indholdet........de husker kun overskrifterne.
 
22.06-2012 | 19:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.06-2012 | 11:21 af Ervin Peters
Det er jo ikke noget nyt, at kommunerne tilsidesætter borgernes rettigheder, blot fordi at en del borgere er syge og har gået en hvis tid på sygedagpenge, sletter kommunen med et pennestrøg borgerens ret til sygedagpenge og vupti er de sunde og raske. En forkvaklet lov, og fy for den, hvor må den nye såkaldte røde regering skamme sig.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites