Trepart
Bagud fra start: Syriske kvinder halter efter i integrationskapløbet
Der forestår en kæmpe udfordring i at få de syriske kvinder, der i øjeblikket kommer hertil som flygtninge, integrereret på arbejdsmarkedet i det tempo og omfang, som regeringen har sat som mål.
Kan kravet om, at flygtninge skal sendes i arbejde fra dag et, hamle op med traditioner, der binder mange kvinder til hjemmet? 
Kan kravet om, at flygtninge skal sendes i arbejde fra dag et, hamle op med traditioner, der binder mange kvinder til hjemmet?  Foto: Brian Bergmann/Scanpix/Arkiv


Der forestår en kæmpe udfordring i at få de syriske kvinder, der i øjeblikket kommer hertil som flygtninge, integrereret på arbejdsmarkedet i det tempo og omfang, som regeringen har sat som mål.

Det vurderer eksperter over for Ugebrevet A4 på baggrund af de erfaringer og kompetencer, kvinderne kommer hertil med, og de dårlige erfaringer vi i forvejen har med at integrere ikke-vestlige, kvindelige indvandrere.

45 procent af de kvindelige asylansøgere fra Syrien har aldrig haft et arbejde, viser en udredning fra Jammerbugt Asylafdeling, hvor 1649 asylansøgere i perioden april til oktober 2015 er blevet udspurgt om deres faglige kompetencer og erhvervserfaring.

- Der er en gruppe af de kvinder, der kommer hertil, der er vant til fra deres hjemland, at deres arbejdsfunktioner primært ligger i hjemmet. Og det er en udfordring, når vi herhjemme stiller krav om, at kvinder skal være aktive på arbejdsmarkedet," siger Lars Larsen fra analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight til ugebrevet.

Umiddelbart er der ikke udsigt til, at de traditionsbundne kvinder automatisk søger ud på arbejdsmarkedet, når de er kommet til Danmark. I hvert fald ikke, hvis de følger det mønster, vi kender fra tidligere ankomne medsøstre fra ikke-vestlige lande.

Under halvdelen af de kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er i arbejde i Danmark.

Det er traditionelle kønsroller og manglende uddannelse og erhvervserfaring, der især forklarer indvandrerkvindernes manglende tilstedeværelse på det danske arbejdsmarked, påpeger Vibeke Jakobsen, seniorforsker i integration og beskæftigelse ved det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd (SFI).

- Har kvinderne en forestilling om, at de skal være hjemmegående, så er de nok også mere tilbageholdende med at udbyde deres arbejdskraft, siger hun.

Hvis de alligevel forsøger at tage skridtet ud på arbejdsmarkedet er de udfordret af, at de kommer til landet med færre kompetencer end mændene. Både når det gælder uddannelse og erfaring på arbejdsmarkedet, påpeger Vibeke Jakobsen.

- Spørgsmålet er jo, hvilke job der er til de her kvinder. For eksempel er et rengøringsjob med skæve arbejdstider for nogle kvinder vanskeligt at forene med deres familieliv. De kan for eksempel ikke følge deres børn i institution, hvis de har et arbejde med morgenrengøring, siger hun.

Erfaringer fra Greve viser imidlertid, at indvandrerkvindernes vej til arbejdsmarkedet kan gøres lettere. Kommunen har de i samarbejde med Center for Boligsocial Udvikling arbejdet på at få indvandrerkvinder, der bliver forsørget af deres ægtefælle, ud på arbejdsmarkedet.

Omkring 50 kvinder har deltaget i programmet, der blandt andet indeholder træning i at søge job, undervisning i det danske arbejdsmarked og besøg på virksomheder.

- Vi ser mere og mere, at manden faktisk opfordrer kvinden til at arbejde. Og flere kvinder giver også udtryk for, at de vil bryde med normerne. Men der er helt klart en kultur, hvor traditionen er, at kvinden får familielivet og hjemmet til at hænge sammen, mens manden er ude og tjene penge, fortæller projektleder Mia Rosenørn.

Af de 50 kvinder, der har fulgt programmet i Greve er 58 procent kommet i arbejde.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.