I løbet af måske de næste to-tre måneder får en kvinde besked: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør, om hun skal have erstatning for depression og andre symptomer. Dem har hun fået efter lang tid med overarbejde.
Myndighederne har tidligere været afvisende over for hende, men nu har Højesteret pålagt dem at se på hendes sag igen.
Det skriver Fagbladet 3F.
I givet fald får hun muligvis erstatning for mén og måske også for tabt erhvervsevne. Til gengæld får hun ingen penge for blandt andet svie og smerte. Højesteret har nemlig afvist, at arbejdsgiveren er direkte ansvarlig for hendes psykiske gener.
Den ansatte har selv ansvar
Dommerne mener nemlig, at arbejdsgiveren ikke var klar over, hvor hårdt hun var presset. Derfor kan vi lære af sagen, mener kvindens advokat, Søren Kjær Jensen.
- Hvis et job ikke åbenlyst er farligt eller risikabelt, så har den ansatte selv et ansvar for at råbe vagt i gevær, hvis han eller hun oplever, at det er for hårdt, siger han
Mange arbejdsgivere sætter pris på loyale og pligtopfyldende ansatte, der bare løser, hvad de bliver sat til uden at klynke. Men den medarbejdergruppe antastes af den nye dom.
- De skal sige til, hvis arbejdsmiljøet er dårligt. Ellers kan de øjensynligt kun i mindre grad regne med, at de kan holde arbejdsgiveren ansvarlig for forholdene, siger advokaten.
Fik sovemedicin
Kvinden arbejdede i perioder mere end 48 timer om ugen. Det overskrider arbejdstidslovens grænse. Hun måtte til psykolog. Og hun var i stresshåndteringsforløb og fik blandt andet sovemedicin.
Myndighederne har under sagen ment, at følgerne af overarbejdet var forbigående. De ville forsvinde efter højest to år, sagde de. Men Højesteret fastslår, at symptomerne er fortsat længere.