De fleste håber på nogenlunde uændret indkomst, hvis de skulle blive syge. Men for mange bliver forsikringsdækningen udhulet med hver eneste lønforhøjelse.
Det skriver Finans.
Jo højere lønnen er, jo mindre dækker den offentlige ydelse, fordi den er et fast beløb.
- Det er et meget udtalt billede, at folk er underdækket for tab af erhvervsevne. Folk har jo tegnet en dækning på en vis procentdel af lønnen via deres pensionsordning, så de tænker ikke over, at deres samlede dækning bliver dårligere, når de stiger i løn, siger Nicolai Olsen, forsikringsmægler og partner i Willis Towers Watson, til Finans.
Dækning falder ved hver lønforhøjelse
Tegner man som ung med en årsløn på 300.000 kr. en forsikring, der sikrer udbetaling på 40 pct. af lønnen ved sygdom, dækker det sammen med udbetalingen fra det offentlige hele løntabet - altså 100 pct. - hvis en enlig havner på førtidspension. Men fordi sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og førtidspension er en fast sum, falder dækningen et nøk for hver lønforhøjelse. Ved en årsløn på 500.000 kr., dækker forsikring og førtidspension tilsammen knap 421.000 kr. Og ved en årsløn på 750.000 kr. er den samlede dækning faldet til 65 pct.
Det kan undgås ved at forsikre en større del af lønnen, men kun få ændrer deres dækning efter en lønforhøjelse, viser en undersøgelse, som Userneeds har lavet for Nordea Liv & Pension.
Her svarer blot 23 pct., at de har øget deres forsikringsdækning efter lønforhøjelse. Og dermed risikerer de ifølge Nordea Liv & Pensions cheføkonom Jens Christian Nielsen et kraftigt dyk i indkomsten, hvis de mister deres arbejdsevne.
Ser på automatisk regulering
- Men det kan heller ikke være meningen, at folk skal ændre deres forsikring, når lønnen stiger, eller lovgivningen ændres. Selskaberne bør tilbyde kunderne at opretholde deres dækning, mener Jannik Andersen, forsikringsmægler i Aon Risk Solutions.
Flere pensionsselskaber ser nu på automatisk regulering af forsikringsdækningen ud fra lønnen. Andre afviser det blankt.