RETTELSE: Politiken gør mandag den 24. juli 2017 opmærksom på, at konklusioner og procentdele i deres artikel - som denne artikel bygger på - hviler på et mangelfuldt grundlag og er dermed forkerte. Ved en fejl var to kategorier gledet ud, da Megafon stillede spørgsmålet: Hvilke(n) gruppe(r) synes du har for meget magt i det danske samfund. De manglende kategorier er ’Erhvervslivets top’ og ’Embedsværket’. Politiken beklager fejlen, skriver de på deres hjemmeside.
Når danskerne bliver spurgt til magteliten i Danmark, er det hverken politikere, EU-toppen eller den kreative klasse, som de fleste peger på. De peger på medierne.
42 procent mener, at medierne har størst indflydelse i Danmark. 30 procent peger på politikerne, mens 15 procent svarer EU-institutionerne. Det viser en måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.
Mediernes magt er ikke blot stor, den er også for stor, mener de fleste. 56 procent peger på medierne som en gruppe med for meget magt. Langt færre ser sådan på politikerne og EU-toppen.
Medier er synlige
At medier opfattes som magtfulde, er en tendens, forskere har fulgt i årevis.
- Medierne er meget, meget synlige. Selve synligheden gør, at folk oplever, at medierne har meget magt, siger medieforsker Erik Albæk, der er professor ved Syddansk Universitet, til Politiken.
Men at medierne skulle være de mest magtfulde i samfundet, er en stor misforståelse, siger han:
- Der er et meget stort spring fra, hvor stor magt folk opfatter, at medierne har, til, hvor relativt lille magt medierne rent faktisk udøver. Folk misforstår, at det, at tingene foregår i medierne, er det samme som, at medierne sætter dagsordenen.
Politikere sætter dagsorden
Folk, som optræder i medierne, sætter dagsordenen meget mere end medierne selv, viser Albæks forskning:
- Det er især politikerne, dernæst interesseorganisationerne og andre. Men det kommer til at fremstå for folk, som om medierne sætter dagsordenen.
Dette misforhold er til dels mediernes egen skyld, blandt andet fordi nyhedsmediernes vokseværk gør, at de i dag kører 24 timer i døgnet, viser forskning.
Demokratisk problem
- Det giver os en fornemmelse af, at medierne er blevet mere magtfulde, siger medieforsker Mark Ørsten, der er professor ved Roskilde Universitet, til Politiken.
Desuden er politikere siden 2000 begyndt at kritisere medier mere målrettet, siger Mark Ørsten. I dag ses det tydeligt med USA's præsident, Donald Trump. Det smitter af på resten af befolkningen.
Han advarer om konsekvenserne af, at folk ser medier som en magtelite:
- Det giver et demokratisk problem. Vi har ekstremt meget brug for vores nyhedsmedier som modspil til de faktiske eliter.