Top 100: Verdens mest værdifulde brand
Apple topper listen over mest værdifulde varemærker foran blandt andet Coca-Cola, Google og Microsoft.
Værdien på brandet Apple er i en klasse for sig med sine 154 milliarder dollar, hvilket svarer til lidt mere end 1020 milliarder kroner.
Værdien på brandet Apple er i en klasse for sig med sine 154 milliarder dollar, hvilket svarer til lidt mere end 1020 milliarder kroner. Foto: Tsering Topgyal/AP


iPhone, iPad og MacBook.

Apple har formået at gøre sine produkter så populære, at selskabet med æblelogoet suverænt topper magasinet Forbes' årlige liste over verdens mest værdifulde varemærker.

Værdien på brandet Apple er i en klasse for sig med sine 154 milliarder dollar, hvilket svarer til lidt mere end 1020 milliarder kroner. Det er 87 procent mere, end Google, som ligger på en andenplads.

SE HELE LISTEN HER.

- Varemærker får deres værdi ud fra, hvordan kunderne opfatter dem, siger David Reibstein, som er professor i marketing og branding på University of Pennsylvania i USA.

- Det, der gør det værdifuldt fra et markedsperspektiv, er, at kunderne er villige til at betale en højere pris og er mere tilbøjelige til at købe, siger han.

Google placerer sig også sikkert i toppen af listen. Det skyldes, at forbrugere langt oftere benytter Google fremfor andre søgemaskiner.

Det gør Googles brand til et af de stærkeste med en værdi på næsten 550 milliarder kroner, mens "at google" er blevet et verbum i sig selv.

Google er stærkt efterfulgt af Microsoft (knap 500 milliarder kroner), Coca-Cola (knap 390 milliarder kroner) og Facebook (knap 350 milliarder kroner).

Det danske selskab bag de populære og farverige plastikklodser, Lego, rangerer på listens 86.-plads.

Forbes vurderer, at brandet Lego har en værdi på 5,3 milliarder dollar, altså 35 milliarder kroner.

Det er sjette gang, at Apple topper listen over mest værdifulde brands siden 2010, hvor Forbes begyndte at opgøre varemærkers værdi.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.