Har du nogensinde løjet over for dine kollegaer eller din chef? Du er i hvert fald ikke ene om det, hvis du svarer ja. For danskerne har ingen skrupler med at lyve på arbejdspladsen.
Ifølge Magasinet Arbejdsmiljø skønner screeningsfirmaet First Advantage og rekrutteringsfirmaet Randstad, at henholdsvis hver tredje og hver fjerde dansker har pyntet på deres jobansøgning.
Samtidig viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Metroxpress, at otte procent af danskerne i alderen 30-39 år har stukket chefen en løgn for at få mere i løn. Samtidig har 38 procent af danskerne pjækket fra arbejde.
Det har ikke overraskende en negativ effekt på arbejdsmiljøet, siger Ole H. Sørensen, der er lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.
- Løgne – i særdeleshed hvis de opdages – nedbryder folks opfattelse af, om en kollega, chef eller et system har integritet og velvillighed. Hvis disse to dimensioner svækkes, vil tillid svækkes. Når tillid svækkes, så svækkes samarbejdsevnen også og tiltroen til, at man bliver behandlet retfærdigt, siger Ole H. Sørensen til den nyeste udgave af Magasinet Arbejdsmiljø.
Kvinder vildledes nemmere
Noget tyder også på, at det er nemmere at lyve over for kvindelige chefer til lønforhandlingerne. Ifølge Jessica Kennedy, der er professor ved Vanderbilt University i Tennessee, har både kvinder og mænd lettere ved at lyve, når det er en kvinde, der sidder på den anden side af forhandlingsbordet.
- Både mænd og kvinder har en stereotyp forestilling om kvinder under forhandlinger. De anser det for lettere at vildlede kvinder end mænd, siger Jessica Kennedy, der sammen med et hold forskerkollegaer har undersøgt menneskets evne til at lyve under forhandlinger.
Det nyeste nummer af Magasinet Arbejdsmiljø bringer følgende opgørelse over de løgne, vi danskere bruger mest på arbejdspladsen.
De 10 mest almindelige løgne på jobbet:
1. Sociale løgne er arbejdspladsens nødvendige smøremiddel. I denne form for løgn er der en indforståethed omkring, at den ene part ikke fortæller den usminkede sandhed til gengæld for, at den anden part ikke gransker alt, hvad der bliver sagt.
2. Overdrivelse anvender man for at fremstå dygtigere, end man er.
3. Udeladelsesløgne anvender man for at vildlede ved at undlade afgørende oplysninger og lade modtageren drage forkerte konklusioner.
4. Beskyttelsesløgne bruger man ofte for at skåne en andens følelser.
5. Forsvarsløgne anvender man for at beskytte sig selv eller at undgå at blive straffet.
6. Åbenlyse usandheder kan nemt afsløres af andre. Løgneren anses derfor ofte som uvidende.
7. Destruktive løgne er ødelæggende for relationer på arbejdspladsen og nedbryder tillid.
8. Ondskabsfuld sladder har til hensigt at underminere skade eller ødelægge en andens karriere.
9. Små løgne er hurtigt tilgivet og overset.
10. Store løgne glemmes og tilgives stort set aldrig.
Kilde: Dr. Carol Kinsey Goman, der blandt andet har forfattet bogen ”The truth about lies ned the workplace”.