Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tomme tilskuerpladser vækker undren

OL-arrangørerne undersøger, hvorfor der er så mange tomme tilskuerpladser. Politiet ser på sort billetmarked.

29. juli 2012 kl. 15:23
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Efter flere måneders klager over, at tusindvis af briter har haft problemer med at skaffe billetter til OL-konkurrencerne, har det vakt nogen undren, at der på førstedagen af OL var så mange ledige pladser på tilskuerrækkerne.

Jeremy Hunt er minister med ansvar for OL i London, og han siger, at han er skuffet over de mange tomme sæder.

Organisationskomiteen (LOCOG) skal nu se nærmere på, hvad der er sket.

- LOCOG gennemfører en tilbundsgående undersøgelse for at finde ud af, hvad der er sket, siger ministeren.

TV-billeder fra en række af konkurrencerne lørdag viste, at interesserede sagtens kunne have fået plads i for eksempel basketball-arenaen og ved tenniskampene.

- Vi regner med, at det var akkrediterede pladser, der tilhører sponsorer. Men hvis de ikke bruger dem, så vil vi have dem til rådighed for offentligheden, for det vil skabe den bedste atmosfære, siger Hunt.

Imens er politiet gået i gang med at se på en anden side af billetsalget, nemlig noget, der ligner salg på det sorte marked. Avisen Sunday Times skriver, at politiet undersøger tre officielle billetagenter.

Agenterne er blevet optaget med skjult kamera, mens de sælger billetter til op til 10 gange den officielle pris.

Ifølge avisens oplysninger vil politiet tale med agenterne, der repræsenterer de olympiske komitéer i Kina, Serbien og Litauen.

I alt har en undersøgelse vist, at der har fundet korruption i forbindelse med billetter sted hos agenter i mindst 54 lande, skriver Sunday Times.

Imidlertid vil en polititalsmand ifølge det franske nyhedsbureau AFP ikke bekræfte, at der er sat en ny undersøgelse i gang.

Men han siger, at der i de seneste to dage er anholdt 16 personer i forbindelse med den såkaldte Operation Podium, som er etableret til at håndtere netop fusk i forbindelse med OL-billetter.

/ritzau/Reuters

Læs også: Nægtede sex for penge og blev halshugget

Læs også: Politiker og hans treårige søn skudt og dræbt

Læs også: Muslim-kritisk instruktør sendt i fængsel

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites