Tom gik ned med stress: Jeg troede, det var en blodprop
Det var først, da kroppen sagde fra, at Tom erkendte, at han havde presset sig selv for hårdt. I dag forsøger at han gøre det til en vane at tage så små skridt som muligt.
Det var først, da kroppen sagde fra, at Tom erkendte, at han havde presset sig selv for hårdt.
Det var først, da kroppen sagde fra, at Tom erkendte, at han havde presset sig selv for hårdt. TV2


Med et job som sælger og op mod 160 rejsedage om året var Tom en travl mand, der gik op i sit arbejde og ønskede at yde sit bedste. En mentalitet, han havde taget med sig fra karrieren som elitesportsudøver på det tidligere bobslædelandshold.

En dag i oktober 2013 blev han dog tvunget til at lægge sit liv helt om. De stressymptomer, der gennem flere år havde oparbejdet sig, endte nemlig med at ramme ham meget hårdt.

- Det ramte som et lyn fra en klar himmel. Jeg sad over for nogle kunder på en restaurant i Tyskland, da det pludselig begyndte at sitre i min venstre arm. Jeg fik en ud-af-kroppen-oplevelse, og var helt sikker på, jeg havde fået en blodprop, fortæller Tom, der medvirker i TV2-programmet 'Fældet af stress', som sendes onsdag klokken 20.

Tom, der er 44 år og bor i Malling tæt på Aarhus sammen med sin kone og to børn, blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor lægerne kunne konstatere, at han ikke havde fået en blodprop. I stedet fik han at vide, at hans krop havde sagt fra, og han blev derfor rådet til at overveje en anden livsførelse.

- Jeg sov ikke de næste otte nætter. Min krop var i konstant alarmberedskab, og jeg følte, at min hjerne eksploderede. For første gang i mit liv følte jeg mig fuldstændig drænet for energi, fortæller Tom.

Stor omvæltning

Ligesom mange andre danskere, der er på vej ned med stress, havde Tom ikke selv set det komme. Heller ikke selvom flere familiemedlemmer, inklusiv hans egen kone, havde påpeget, at han kørte sig selv hårdt.

- Jeg var helt uden for pædagogisk rækkevidde. Jeg var så overbevist om, at fordi jeg havde de salgsevner, jeg havde, så skulle jeg stille dem til rådighed for den virksomhed, jeg arbejdede for. Jeg overvejede slet ikke, om det var sundt for mig. Først retroperspektivt kan jeg se, at jeg har haft flere stresssymptomer, siger han og fortæller om blandt andet problemer med hukommelsen.

For Tom, der var vant til – udover at have travlt på jobbet - at være fysisk aktiv, var det noget at en omvæltning pludselig at måtte erkende, at selv mindre gøremål var stort set uoverskuelige.

- Det var frygteligt. Jeg kunne ikke udføre helt normale dagligdags ting. Min krop rystede ved den mindste forventning eller konfrontation. Det var meget ubehageligt og en oplevelse, jeg ikke ønsker for min værste fjende, siger han.

Nyt fundament

Efter seks måneder fik Tom ordineret antidepressiv og angstdæmpende medicin, og selvom han stadig oplevede tilbagefald, var det det, der var med til at skabe et nyt fundament.

I dag har han erkendt, at han må starte forfra i forhold til mange ting.

- Jeg skulle til at finde ud af, hvem jeg kunne være med det helbred, jeg har nu, og ikke mindst hvordan jeg så kan lande der. Mange af de ting, jeg skal gøre i fremtiden, føles unaturlige for mig. For eksempel er jeg som sælger vant til at skulle agere med størst muligt fremskidt hele tiden. Nu handler det om at tage de mindst mulige skridt. Udfordringen for mig handler derfor om at finde ud af, hvordan det kan komme til at føles naturligt, siger Tom.

I hele forløbet har han også været meget afhængig af sin familie.

- Jeg havde ikke kunnet klare det uden dem – deres støtte har gjort hele forskellen, siger han pointerer, det at især har krævet meget af hans to børn.

- De har evnet at leve så tæt på normalitet som muligt med det resultat, at jeg hele tiden kunne se, hvad jeg kunne rejse mig til. For eksempel accepterede de, at de ikke kunne sidde og snakke i munden på hinanden, hvis jeg skulle sidde og spise sammen med dem. Jeg kunne kun klare en lydkilde af gangen, fortæller han.

I gang igen

1. februar startede Tom i arbejdsprøvning på en idrætsefterskole. Her arbejder han 12 timer om ugen.

- Jeg er meget taknemmelig for den mulighed. Arbejdet er helt fantastisk, og kollegaerne er meget omsorgsfulde, fortæller han og understreger i programmet, at han har fået et noget andet syn på arbejdslivet.

- Jeg var havnet et sted, hvor jeg oplevede, at min værdi i familien hang sammen med, hvor meget jeg kunne producere til familiens fællesskab. Jeg havde slet ikke den tilgang, at man kan være værdifuld med sin blotte tilstedeværelse, siger han.


TV2 sætter i programserien De pressede danskere fokus på stress onsdag og torsdag, mens det i næste uge handler om søvnløshed.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.