Tog og bus kørt sammen i Thailand: Tre meldes dræbt
Tre har mistet livet, mens 30 andre er blevet kvæstet, efter at et tog har ramt en bus i Thailand.


Et tog er søndag kørt ind i en dobbeltdækkerbus med turister ved en jernbaneoverskæring i Thailands Nakhon Chaisi-distrikt.

Det skriver avisen Bangkok Post på sin hjemmeside.

Tre personer er ifølge avisens oplysninger blevet dræbt, mens 30 andre er kvæstet.

Ulykken skete klokken 7.30 søndag morgen, da bussen med turister blev ramt i den ene side af toget.

Bussen var ved at sætte kurs mod Koh Samet, mens toget var på vej til stationen i Kanchanaburi.

Bussens chauffør blev angiveligt dræbt på stedet. To af de i alt 30 kvæstede er efterfølgende døde af deres kvæstelser på et hospital.

Politiet er på stedet for at undersøge ulykken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.