Tøj koster miljøet 3 milliarder om året
Produktionen af tøj indtager en plads i toppen som en af verdens mest forurenende industrier.
Danske tøjproducenter sender en stor miljøregning af sted, når de flytter produktionen til fattige lande.
Danske tøjproducenter sender en stor miljøregning af sted, når de flytter produktionen til fattige lande. Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO


Hver gang, du køber en ny T-shirt, sender du en regning på over 20 kroner videre til natur og miljø i de fattige lande, hvor tøjet bliver fremstillet, skriver Politiken mandag.

Det viser et helt nyt miljøregnskab, som Miljøstyrelsen har udarbejdet for hele den danske tøjbranche.

- Alt fra de enorme mængder af sprøjtemidler og vandforbruget på bomuldsmarker til CO2-udledning, når man former læder og lynlåse, går ud over miljøet, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til Politiken om rapporten, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen.

Den danske tøjbranche omsætter for 29 milliarder kroner om året. Danskerne er nemlig glade for nyt tøj, så vi køber hver 16 kilo af det om året - og langt det meste er fremstillet i fattige udviklingslande, hvor miljøpåvirkningerne koster 3,39 milliarder kroner om året, viser opgørelsen. Det svarer til hele 11,7 procent af den samlede omsætning.

Sekretariatsleder Klaus Jensen fra den internationale Clean Clothes-kampagnes afdeling i Danmark er ikke overrasket.

- Generelt regnes tøjbranchen som en af de mest forurenende industrier i verden, blandt andet fordi en tredjedel af alle verdens pesticider bruges i bomuldsproduktionen, som tillige er meget vandkrævende, siger han til Politiken.

Ifølge Klaus Jensen er det en stor miljøregning, vi skubber over på de tøjproducerende lande.

- Hvis man skulle producere tøjet i Danmark, skulle fabrikanten have afholdt en række udgifter, fordi der her er stramme regler for udledning og gødskning. Der ville være ekstra udgifter til rensning af spildevand og sikkerhedsudstyr til dem, der sprøjter markerne, nævner han som eksempler.

De udgifter slipper virksomhederne for, når produktionen foregår i lande, som ikke har samme stramme miljøregler - eller som ikke evner at håndhæve dem:

- De kommer til at bære en række omkostninger som for eksempel sundhedsudgifter, miljøgenopretning og udpining af jord, siger han.

Som noget nyt viser miljøregnskabet, at også den sidste fase i produktionen, hvor tøjet sys, giver en høj miljøbelastning. Blandt andet betyder knapper, lynlåse og pyntemateriale en hel del. Det er kommet bag på den danske tøjkoncern IC Group, hvis samlede tøjproduktion indgår som eksempel i analysen, siger selskabets ansvarlighedschef, Morten Lehmann.

- Man har altid tænkt, at de store miljøbelastninger var der, hvor man indfarver tøjet eller producerer råvarerne, mens det at sidde og sy tøjet på nogle symaskiner ikke er blevet set som den store miljøbelastning, siger han.

- Men det gode ved det for os er, at så kan vi tage en dialog med vores leverandører om at gøre det bedre, siger han til Politiken.

Det enkelte stykke tøjs miljøbelastning afhænger i høj grad af, hvilke materialer der bruges. Bomuld er slemt, men uld er faktisk endnu værre. Uld giver meget høj udledning af drivhusgasser, fordi fårehold udleder metan, som er en meget kraftig drivhusgas, og fordi ulden skal renses, før man kan fremstille garn og tøj af den.

Paradoksalt nok er kunststoffer mindre miljøbelastende end naturlige fibre - også selv om der bruges olie til at fremstille dem, for så længe olien ikke brændes af, udleder den ikke drivhusgas, skriver Politiken.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.