Tøbrud: Vi siger ok til psykisk syge på jobbet
Flere og flere danskere bliver positivt stemt over for at arbejde sammen med psykisk syge, viser ny rapport. Det kan få de psykisk syge i arbejde, siger forsker.
Det er blevet lettere for danskerne, at acceptere psykisk syge kolleger. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Det er blevet lettere for danskerne, at acceptere psykisk syge kolleger. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.


Blot en ud af fire med en alvorlig psykisk diagnose er i arbejde, men fremtiden ser lysere ud.

Folk på arbejdsmarkedet bliver i højere grad mere positive overfor at have kolleger med psykiske lidelser, viser en ny rapport udarbejdet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der har fulgt udviklingen siden 2002.

I 2005 udtrykte to ud af tre betænkeligheder, mens blot halvdelen af de adspurgte i 2014 var skeptiske over for psykisk syge,

- Holdningen til personer med en psykisk lidelse er blevet mere positiv blandt folk i beskæftigelse. Betænkeligheden ved at få en kollega med en 
psykisk lidelse er faldet, og det kan betyde, at virksomhederne måske vil være mere åbne for at ansætte folk med psykiske lidelser i fremtiden, siger forsker Jan Høgelund, som er ansvarlig for rapporten.

Særlige stillinger

Udfordringen bliver, at de psykisk syge medarbejdere skal besætte stillinger, hvor der bliver taget individuelle hensyn. De psykisk nedbrudte arbejder i gennemsnit blot 23 timer om ugen.

- Vi ser, at personer med en psykisk lidelse ofte er ansat på særlige vilkår, såsom i fleksjob, og de har en lavere selvvurderet arbejdsevne end andre personer med handicap. Én måde, man kan øge beskæftigelsen for personer med en psykisk lidelse, kan derfor være flere jobs, hvor der tages individuelle hensyn.

Det kræver først og fremmest oplysning.

- Det kan være svært for de enkelte virksomheder at forholde sig til lidelser, de ikke har kendskab til. Så større viden i forhold til, hvordan de kan gribe det an og tilrettelægge sådanne stillinger kan måske også bidrage til at øge beskæftigelsen for personer med en psykisk lidelse.

Forskeren understreger, at der trods en positiv tendens fortsat er problemer med at anerkende de psykisk syge.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.