Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tobaksfirma utilfreds med australsk dom

Der er ikke beviser for, at anonyme cigaretpakker afholder folk fra at ryge, mener tobaksindustrien.

15. aug. 2012 kl. 10:45 (opdateret kl. 11:16)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox

Tobaksindustrien er ikke uventet misfornøjet og skuffet over, at den australske højesteret har besluttet, at cigaretpakker fremover skal være anonyme og ensfarvede grønne.

- Vi er fortsat overbevist om, at det ikke blot er en ringe lov.

Det skriver kommunikationschef i British American Tobacco Denmark, Janne Becker i en engelsksproget pressemeddelelse, som firmaet har udsendt.

Tobaksfirmaet, der blandt andet står bag cigaretmærkerne Prince og Kings, hæfter sig ved, at højesterets afgørelse kun omhandler australsk lovgivning, og derfor ikke gælder i EU.

- British American Tobacco vil fortsat gøre alt for at beskytte vores værdifulde mærker og vores ret til at konkurrere på globale markeder, hedder det i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen understreger virksomheden, at man støtter al forskningsbaseret regulering, men der er ingen beviser for, at anonyme cigaretpakker har nogen effekt på, om unge begynder at ryge eller får rygere til at stoppe.

Niels Them Kjær, projektchef for rygestopgruppen i Kræftens Bekæmpelse, forudser dog, at de anonyme, olivengrønne pakker uden varemærker vil brede sig som en steppebrand verden over.

- Danmark bliver måske ikke det første land, som indfører sådan en lov, men vi vil få tilsvarende pakker.

- Politikerne har været meget nervøse for retssager, og det har været tobaksindustriens strategi at anlægge sager. Men holdningen har ændret sig hos politikerne, siger Niels Them Kjær.

Tobaksindustrien hele tiden brug for nye kunder, fordi folk dør eller holder op med at ryge, påpeger han.

Læs også: Bjerrehuus raser over Kræftens Bekæmpelse

Læs også: Saseline smider tøjet

Foto: Se sexede Saseline støtte med sine bryster

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites