To ud af tre kræfttilfælde er sort uheld
Forskere i Baltimore i USA siger, at tilfældige dna-mutationer er hovedårsag til mange cancerformer.
Held spiller en stor rolle i udviklingen af kræftsygdomme, viser ny forskning. Arkivfoto
Held spiller en stor rolle i udviklingen af kræftsygdomme, viser ny forskning. Arkivfoto Foto: Colourbox/free


Almindeligt sort uheld spiller en stor rolle, når nogle bliver ramt af cancer.

Det viser en forskningsrapport, som hævder, at totredjedel af alle kræfttilfælde af forskellige typer skyldes tilfældige mutationer - og ikke arveanlæg eller farlige vaner som for eksempel rygning.

I rapporten siger forskere i Baltimore i USA, at tilfældige dna-mutationer, der er pludselige ændringer i en celles arvemateriale, som akkumuleres i forskellige dele af kroppen ved celledelinger, er hovedårsag til mange cancerformer.

De undersøgte 31 forskellige typer af cancer - deriblandt leukæmi og kræft i bugspytkirtlen, knoglekræft, testikelkræft, livmoderkræft og hjernekræft - og fandt frem til, at disse langt hen ad vejen kunne forklares som biologisk sort uheld.

Andre ni typer kræft såsom kræft i endetarmen og hudkræft og lungekræft relateret til rygning er derimod mere påvirket af genetik og miljømæssige påvirkninger.

Overordnet anslår forskerne, at 65 procent af kræfttilfælde skyldes tilfældige mutationer i gener.

- Når nogle bliver ramt af cancer, så vil de øjeblikkeligt vide hvorfor, siger kræftforskeren Bert Vogelstein på Johns Hopkins Universitetets medicinske fakultet.

Vogelstein har gennemført undersøgelserne sammen med biomatematikeren Cristian Tomasetti.

- Man vil gerne tro, at der er en grund. Men i mange tilfælde er det ikke fordi, at man har gjort noget forkert eller har været udsat for dårlige påvirkninger fra omgivelserne. Det er slet og ret fordi, at den ramte personer har været uheldig. Det er at tabe i lotteriet, siger Vogelstein.

Ifølge Tomasetti sker ødelæggende mutationer uden nogen særlig grund, når kroppens stamceller deler sig i forskellige væv.

Forskerne kortlagde det ophobede antal af celledelinger i stamcellerne hen over et liv for et givent væv - for eksempel lungerne - og sammenholdt det med risikoen for cancer i et væv igennem et liv.

De nåede frem til, at jo flere celledelinger, der finder sted, desto større er risikoen for tilfældige mutationer.

Samtidig tyder undersøgelserne også på, at ændringer af ens livsstil og vaner som for eksempel rygestop dog kan forhindre visse former for cancer.

Undersøgelserne omfattede ikke brystcancer og prostatacancer.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.