To teenagere fængslet for kidnapning
To unge har ifølge politiet tvunget bekendt ned i bagagerummet på en bil og kørt ham til afstraffelse i park.
De formodede gerningsmænd er ifølge den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel, Københavns Politi, 16 og 17 år gamle. De er sigtet for grov vold og frihedsberøvelse og skal tilbringe varetægtsfængslingen på en institution for unge, mens politiet efterforsker sagen.
De formodede gerningsmænd er ifølge den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel, Københavns Politi, 16 og 17 år gamle. De er sigtet for grov vold og frihedsberøvelse og skal tilbringe varetægtsfængslingen på en institution for unge, mens politiet efterforsker sagen. Foto: Colourbox/COLOURBOX


To teenagere er lørdag i Retten på Frederiksberg blevet varetægtsfængslet i en sag om grov vold og frihedsberøvelse. Politiet mener, at de to sammen med nogle andre tvang en jævnaldrende ind i en bil og kørte ham til Valbyparken, hvor de slog ham med trækæppe.

Bortførelsen skete ved Frugthaven i Valby den 9. april mellem klokken 18 og 19 om aftenen.

Ifølge ekstrabladet.dk tvang de to unge deres offer ned i bagagerummet på en bil, hvorefter de kørte til Valbyparken lige i nærheden og afstraffede ham ved at slå ham med trækæppe på overkroppen.

Angiveligt blev han også tvunget til at gå ud i en sø og blev sparket og slået endnu mere, da han kom op igen.

De formodede gerningsmænd er ifølge den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel, Københavns Politi, 16 og 17 år gamle. De er sigtet for grov vold og frihedsberøvelse og skal tilbringe varetægtsfængslingen på en institution for unge, mens politiet efterforsker sagen.

Grundlovsforhøret lørdag i Retten på Frederiksberg fandt sted for lukkede døre, blandt andet med den begrundelse, at der er medgerningsmænd på fri fod.

På grund af de lukkede døre er det sparsomt med oplysninger om sagen, blandt andet er det uvist, hvad motivet til bortførelsen og afstraffelsen var.

Såvel de to formodede gerningsmænd som deres offer kommer fra Valby-området.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.