En ovenud heldig borger i Hvidovre har fået opfyldt sin inderligste spille-drøm.
Det oplyser Danske Spil.
Der var nemlig kun én heldig vinder af 1. præmiepuljen i lørdagens Lotto-trækning.
Vinderen havde syv rigtige og har dermed vundet de 17.131.690 kroner, som puljen var vokset til.
Vinderen er fra Hvidovre Kommune og har købt sin kupon med de syv rigtige tal over internettet.
En millionær mere
Ud over vinderen fra Hvidovre Kommune kan en anden heldig Lottospiller også kalde sig Lottomillionær.
En såkaldt pluskunde fra Gladsaxe Kommune vandt en million kroner i ekstratrækningen.
Jokeren er også stadig løs, og den er vokset til 17 millioner kroner, der kan vindes allerede på onsdag.