Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

To mænd stukket med kniv ved fest på Amager

To festgæster på Amager blev stukket med kniv, da der opstod ballade på grund af lys fra en laserpind.

5. aug. 2012 kl. 03:40
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

To mænd på 26 og 31 år måtte natten til søndag en tur på Rigshospitalet på grund af knivstikkeri på Amager. Ingen af de to er livsfarligt såret.

De to mænd var til fest i en lejlighed på Frankrigsgade, da de blev godt trætte af, at der blev lyst med en laserpind op mod festen, fortæller Københavns Politis centrale efterforskningsleder Dannie Rise.

- Da det har stået på i noget tid, vælger de at gå ned på gaden og gøre noget ved det, siger han.

De to mænd fandt nogle personer nede på gaden og spurgte, om det var dem, der havde lyst mod lejligheden. Det afviste de.

- Lige pludselig kommer der flere til stedet, og det udvikler sig til et slagsmål, hvor der bliver trukket knive, lyder det fra efterforskningsleder Dannie Rise.

Den 26-årige blev ramt i venstre overarm, mens den 31-årige blev stukket i den ene balle og i venstre overarm.

Seks-syv personer flygtede fra stedet til fods, mens to personer stak af på knallert.

Efterforskningslederen mener, at politiet nok skal finde frem til de skyldige.

- Vi har flere tekniske spor at gå efter, og vi ved nogenlunde, hvor vi skal lede, siger Dannie Rise.

Blandt andet har politiet fundet knallerten på Holmbladsgade og kniven på Frankrigsgade.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites