To kenyanere går i dopingfælden ved VM i atletik
Koki Manunga and Joyce Zakary er blevet taget for doping i forbindelse med VM i atletik i Kina.
VM i atletik er ramt af dopingskandale.
VM i atletik er ramt af dopingskandale. Foto: Colourbox/free


To kenyanske løbere er blevet taget for doping under VM i atletik, der bliver afviklet i Beijing.

Både Koki Manunga and Joyce Zakary er blevet midlertidigt suspenderet, efter at de er blevet testet positive ved VM, meddeler Det Internationale Atletikforbund (IAAF) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Løberne røg i dopingfælden ved test, der blev foretaget henholdsvis den 20. og 21. august, meddeler IAAF.

Det Internationale Atletikforbund er under hårdt pres for at rydde op i de dopingproblemer, der i mange år har præget idrætsgrenen.

Den nyvalgte præsident, briten Sebastian Coe, har lovet at gøre noget ved problemerne.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.