To gange Henrik melder afbud til Golden League
Landstræner Gudmundur Gudmundsson har fået afbud fra Henrik Møllgaard og Henrik Toft Hansen til Golden League.
Henrik Møllgaard, her i aktion for Skjern, har meldt af til Golden League med en skade i læggen.
Henrik Møllgaard, her i aktion for Skjern, har meldt af til Golden League med en skade i læggen. Foto: GRAVERSEN ANITA/GRAVERSEN ANITA


Kort inden landsholdssamlingen mandag forud for Golden League-stævnet i Norge senere på ugen har håndboldlandstræner Gudmunder Gudmundsson modtaget afbud fra to profiler.

Lejesvenden i Paris Saint-Germain, forsvarskæmpen Henrik Møllgaard, har måttet trække sig med en fiberskade, mens stregspilleren Henrik Toft Hansen af personlige årsager har meldt afbud.

Flensburg-Handewitt-spilleren blev far for få dage siden, men om det er årsag til afbuddet vides ikke.

Som erstatninger har landstræner Gudmundsson indkaldt Aalborgs stærke stregspiller Simon Hald Jensen samt Alexander Lynggaard, der indtil videre har spillet en flot sæson for sin franske klub St. Raphael Var.

Tidligere havde også Morten Olsen meldt fra, og han er blevet erstattet af Lasse Andersson fra KIF Kolding København.

Ved Golden League skal Danmark op mod Frankrig torsdag, Norge på lørdag og til sidst Island på søndag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.