To er ramt af skud på universitet
To personer er indlagt efter at være blevet ramt af skud på Florida State University.
Universitetet har udsendt en advarsel om en "farlig situation" på campus. Arkivfoto.
Universitetet har udsendt en advarsel om en "farlig situation" på campus. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


En bevæbnet mand, der skød og sårede tre personer på et universitetsbibliotek i Tallahassee i det nordlige Florida, er dræbt af universitets egne politifolk.

Det rapporterer avisen Miami Herald.

Den bevæbnede mand ankom til biblioteket på Florida State University en halv time efter midnat torsdag og begyndte straks at skyde. Politiet har ikke oplyst, hvem de tre sårede er, og om de er studerende. Gerningsmandens identitet er heller ikke kendt.

Kun få minutter efter nåede universitetets egne politivagter frem til bygningen efter at have modtaget en alarm. Her råbte de gerningsmanden an foran biblioteket.

- Han blev bedt af politiofficerer om kaste sit våben. I stedet for at følge ordren, affyrede den bevæbnede et skud mod betjentene, og de besvarede ilden og dræbte den mistænkte, siger en talsmand for politistyrken.

Der var mange andre til stede i biblioteket, da skyderiet brød løs. Vidner forklarer, at de hørte mellem fem til syv skud, der blev affyret med kort interval.

En 18-årig pige fortæller, at hun var i gang med finde oplysninger på biblioteket til sit studiearbejde, da hun hørte en høj lyd.

- Som en bogkasse, der tabes, forklarer hun.

Folk begyndte at flygte ud af biblioteket, og på det tidspunktet gik en alarm i gang.

Florida State University oplyser, at det har 40.000 studerende.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.