Med lidt opfindsomhed kan privatpersoner tjene penge på at hjælpe kvinder i nød.
En særlig regel for krisecentre giver kvinderne ret til at flytte ind, uden at blande nogen myndigheder ind i det.
På den måde kan de hurtigere få husly i en krisesituation, men kommunen har samtidig pligt til at betale. Et problem, mener flere kommuner.
- Der skal være et krav fra krisecentrene om, at de skal samarbejde med kommunerne, og kommunerne skal have ret til at sige nej tak til et krisecenter, siger socialchef i Dragør Kommune, Sara Claces til DR Østjylland.
For nyligt blev et krisecenter i Odder Kommune lukket af Socialtilsynet. Tidligere ansatte fortæller, at ejeren brugte særreglen til at skaffe beboere til huset.
Samtidig fik han over 50.000 kroner om måneden af kommunen for hver beboer:
- De tre af beboerne var der, da jeg kom, og dem havde han selv hentet i København eller andre steder, og de fortæller, at de blev lovet et wellness-ophold, siger stedets sidste leder, Marina Normann til DR Østjylland.
Ejeren, Bjørn Ibsen, siger, at kvinderne selv havde ringet i forvejen.
- Efter de har henvendt sig til os, har vi lavet en aftale om at køre hen og hente dem. Det er jo ikke sådan, at jeg er kørt rundt som en eller anden taxa-kørsel og har henvendt mig til dem på gaden, siger han.
Ankestyrelsen behandler netop nu sagen om at lukke krisecentret, da Bjørn Ibsen har klaget over afgørelsen.