Tjek Søren Gades CV her
Søren Gade fratræder sin stilling som administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer.
Søren Gade har sagt farvel til Landbrug og Fødevarer.
Søren Gade har sagt farvel til Landbrug og Fødevarer. Foto: CHRISTENSEN KLAVS BO/free


Administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer Søren Gade har onsdag forladt sin stilling i interesseorganisationen, da han ikke ønsker at fortsætte i en ny ledelsesstruktur.

* Søren Gade er født den 27. januar 1963 i Holstebro.

* Medlem af bestyrelsen for Venstre i Holstebrokredsen og for Venstre i Ringkøbing Amt fra 1995.

* Han blev valgt til Folketinget for Venstre i 2001 og var forsvarsminister fra 24. april 2004 til 23. februar 2010.

* Som forsvarsminister var Søren Gade meget usædvanligt en af regeringens mest populære ministre og var på top 10-listen over personlige stemmer ved folketingsvalget 2007, hvor han med knap 24.000 personlige stemmer i partiet Venstre kun blev overgået af Anders Fogh Rasmussen.

* Trak sig som minister og fra Folketinget efter den såkaldte jægerbogsag, der blandt andet handler om lækage af fortrolige oplysninger.

* Blev siden nævnt som mulig borgmesterkandidat i Holstebro, men blev i maj 2012 udnævnt til administrerende direktør for Landbrug og Fødevarer.

* Uddannet økonom fra Aarhus Universitet i 1990.

* Tjenestegørende officer ved Jydske Dragonregiment i Holstebro fra 1983 til 1995.

* Reserveofficer med kontrakt ved Jydske Dragonregiment i Holstebro. Pt. med graden major af Reserven fra 1985.

* Har blandt andet arbejdet i Færch Plast, Dansk Supermarked og Cheminova Agro A/S, ligesom han har undervist merkonomer i detailhandelsledelse.

* Er far til to piger, Ida og Mette.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.