Tjek kortet: Se hvilke job der sløjfes i din kommune
Med det såkaldte omprioriteringsbidrag vil regeringen have kommunerne til at spare 7,5 milliarder kroner frem til 2019. Se på kortet her, hvordan de forskellige faggrupper bliver ramt.


Med det såkaldte omprioriteringsbidrag vil regeringen barbere 7,5 milliarder kroner af den kommunale service frem til 2019.

Det vil ramme de ansatte og den borgernære velfærd hårdt, mener hovedorganisationen FTF, som repræsenterer 450.000 offentligt og private ansatte. I alt vil besparelserne nemlig betyde 14.400 færre kommunalt ansatte i 2019, viser FTF's beregninger.

I kortet i artiklen kan du se, hvor mange ansatte i hver faggruppe, som de enkelt kommuner må vinke farvel til, hvis besparelserne bliver en realitet.

Se kortet i fuld skærm her

faktaboks

Fakta: Omprioriteringsbidrag

Bliver planerne om omprioriteringsbidraget vedtaget, skal kommunerne i 2017, 2018 og 2019 årligt aflevere én procent af kommunens driftsudgifter til staten. Det er allerede vedtaget, at kommunerne næste år skal betale 0,2 procent til staten. Pengene vil regeringen så bruge til andre områder, som dog endnu ikke er udpeget. I alt vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder.

Bag om tallene

Hovedorganisationen FTF har beregnet, hvad konsekvenserne vil blive for de kommunalt ansatte:

I kommunerne udgjorde løn til ansatte 64 procent af nettoudgifterne. Fastholdes den fordeling, svarer det til, at der skal spares 4,8 milliarder på lønudgifter frem til 2019. I hver kommune er lønbesparelsen omregnet til antal ansatte fordelt på faggrupper. Det er gjort ud fra fordelingen af lønudgifter og gennemsnitsløn i 2014 opregnet til 2016-lønniveau.

 

UDVID

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.