Tip: Sådan får du en sprød bund i din pizza
Hvordan får man bunden sprød i pizzaen? Det er faktisk ikke så svært, og her kan du se hvordan du nemt undgår bløde pizzabunde.
Sådan undgår du at bunden i din pizza bliver blød.
Sådan undgår du at bunden i din pizza bliver blød. Colourbox.


De fleste har nok stået med en hjemmebagt pizza, der var lidt blød i bunden.

Men det kan du faktisk meget nemt undgå med disse lette råd.

For det første skal du bage pizzaen ved høj temperatur, gerne 225 til 250 grader.

Dernæst skal du bage pizzaen 3 minutter INDEN du kommer tomatsauce og fyld på!

Det gør nemlig, at du sætter effektivt gang i bageprocessen, og du er næsten garanteret en sprød pizza.

Når fyldet så er på, kan du bage pizzaen færdig.

Med hensyn til selve dejen, så skal du anvende en god italiensk hvedemel Tipo 00, og ikke bruge for meget gær.

Brug ikke olie eller andre fedtstoffer i din dej, og husk at dejen gerne må hæve en time inden du slår den ud.

På denne måde kan du nyde en virkelig sprød pizza.

Har du selv andre gode tips til hjemmelavet pizza? Så del dem med os i debatten under artiklen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.