Et jobopslag er som en ønskeseddel til jul. Det siger Anne-Mette Ravn, administrerende direktør i konsulenthuset Hartmanns, til Søndagsavisen.
Du skal derfor ikke lade dig skræmme af den lange liste af krav om kompetencer et jobopslag ofte har.
Opfylder du i nærheden af 80 procent af virksomhedens ønsker, så søg stillingen.
- Ofte vil en medarbejder, der har noget at lære, arbejde hårdere for sagen end en, der har arbejdet med stoffet rigtig længe, siger Ginna Sørensen, karriererådgiver i Magistrenes A-kasse, til Søndagsavisen.
Ifølge Anne-Mette Ravn skal man huske tre ting, når man læser et jobopslag:
- Jobopslaget er en ønskeseddel, som virksomheden ikke forventer at få indfriet 100 procent.
- Kig på de tre første kompentencekrav i jobopslaget. Det er efter al sandsynlighed dem som virksomheden vægter højest.
- Din faglighed er det vigtigste for virksomheden.
Kan du opfylde de tre punkter, så søg.