Tina til lægerne på tv: Mit bryst er som en tennisbold
Tina fortæller i "Mit plastikmareridt", at drømmebrysterne har udviklet sig til et mareridt, efter en operation hos en norsk læge der holdt konsulation på et hotel.


- Den dag i dag er det lige så hårdt som en tennisbold, fortæller Tina om sit ene bryst til eksperterne i "Mit plastikmareridt" i det afsnit, der sendes i aften, tirsdag, klokken 21.00 på TV3.

Hun forklarer, at hun altid har været meget slank og derfor fladbrystet. Derfor har hun gennemgået en operation i håbet om at få sine drømmebryster.

Det er ikke sket.

En undvigende læge

Hun er i stedet endt ud med et par bryster, hvor af det ene konstant gør ondt. Samtidig fortæller hun, at hun fik dem opereret af en norsk læge, der rejste til Danmark for at operere.

- Jeg gik til kontrol på et hotelværelse, siger Tina. Hun synes faktisk, at det virkede useriøst.

Det forbavser også eksperterne, der bestemt ikke selv ville stole på en læge uden fast adresse.

Selve smerterne i brystet havde den norske læge heller ingen forklaring på efterfølgende, fortæller Tina.

I dag har hun konstante smerter i brystet, og hendes største frygt er, at lægerne vil fjerne implantaterne og ikke putte nye i.

Se med i aften, tirsdag, på TV3 klokken 21.00, hvad eksperterne råder Tina til. Eller se en lille forsmag på aftenens afsnit øverst i artiklen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.