Tilhængere af politiske partier opfører sig som fodboldfans
Vælgere ved udmærket, hvis landets økonomi skranter. Men de skyder kun skylden på landets leder, hvis de i forvejen er kritiske over for hans parti.
Du bortforklarer Brøndbys dårlige formkurve på samme måde, som hvis du skal bortforklare stigende arbejdsløshed i regeringsperioden for det parti, som du har stemt på.
Du bortforklarer Brøndbys dårlige formkurve på samme måde, som hvis du skal bortforklare stigende arbejdsløshed i regeringsperioden for det parti, som du har stemt på. Foto: Liselotte Sabroe/Thomas Lekfeldt/Scanpix


En inkarneret fodboldfan har let ved at lure, om det går godt eller dårligt for hendes klub. Men når en tilhænger af Brøndby oplever, at det går dårligt på banen, eller at klubben mangler penge, bliver hun ikke lige pludselig fan af F.C. København.

Typisk finder hun i stedet forklaringer på de mange nederlag:

Vigtige spillere er skadede, holdet har skiftet træner for mange gange, bolden rammer uheldigvis stolpen i stedet for at gå i mål - eller andre uheldige omstændigheder.

Ny forskning viser, at det samme sker i politik, skriver Videnskab.dk.

Venstrefolk bebrejder ikke Lars Løkke

Vælgere med tilhørsforhold til særlige partier – fans, om man vil – kan sagtens afkode ud fra mediers historier, oplevelser i nabolaget eller indtryk fra arbejdet, om det går dårligt med landets økonomi. Men vi giver kun landets leder, lad os sige Lars Løkke Rasmussen (V), skylden, hvis vi i forvejen er i opposition til hans parti, Venstre.

Læs også: Politikere er som aber

Er vi derimod tilhængere af regeringspartiet Venstre, er det bestemt ikke Lars Løkke Rasmussens skyld, at det går dårligt med økonomien. I stedet finder vi forklaringer i for eksempel uheldige konjunkturer eller en tung arv fra den foregående statsminister hos Socialdemokraterne.

Læs også: "Lars Løkke er en flødebolle"

»Alle disse grunde bruger man til at forklare, hvad der har ansvaret, og de er helt centrale for at forstå, hvordan en dedikeret Brøndby-fan eller dedikeret Venstre-mand opretholder sin tro på ’holdet’, selvom det går dårligt. Det vil ofte være alle mulige andres skyld,« konkluderer Martin Bisgaard, der for nylig forsvarede sin ph.d.-afhandling om emnet ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Vi får argumenterne til at passe til formålet

Martin Bisgaard uddyber:

»Min afhandling viser, at en stor del af vælgerne ikke er interesserede i at holde regeringen ansvarlig for en dårlig økonomi, hvis det er deres eget parti, der sidder på magten. Man forsøger i stedet at efterrationalisere, hvem der i sidste ende har ansvaret for økonomien. I den proces indfører man en række dobbeltstandarder i sin politiske tænkning.«

Læs også: Politikerlede: Skal jeg være sofavælger eller stemme blankt?

»Man kan for eksempel påstå, at Lars Løkke har ansvaret for dansk økonomi, fordi han trods alt er landets statsminister. Men går det dårligt med dansk økonomi, vil sådan et argument som regel prelle af på en Venstre-mand, i forhold til hvis det går godt med økonomien. Det handler altså ikke om det principielle i argumenterne i sig selv, men om at argumenterne skal understøtte de konklusioner, man helst vil have frem,« siger Martin Bisgaard.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.