Politikerne har et tilbud til din arbejdsgiver.
Ansæt en handicappet kollega i et fleksjob og giv ham halv løn.
Fleksjobbere
Der er cirka 70.000 fleksjobbere i Danmark
55.000 er i job.
Den nuværende reform vil ramme de 11.000 fleksjobbere, som skifter til nyt fleksjob hvert år.
Den meget kritiserede fleksjobreform bliver nu ramt af nye hårde angreb, fordi den åbner for, at fleksjobberes løn skal beregnes ud fra, hvor produktive de er.
"Reformen er slet ikke gennemtænkt," fastslår formanden for Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, LAFS, Hans Dankert.
Farvel til det rummelige arbejdsmarked
Han peger på, at fleksjobbere, som oftest lider af et fysisk eller psykisk handicap, slet ikke er i en position, hvor de reelt har mulighed for at forhandle med deres arbejdsgiver.
"Det her går imod idéen om det rummelige arbejdsmarked," siger han.
Problemet er, at reformen lægger op til, at den handicappede i samarbejde med arbejdsgiveren og det lokale Jobcenter skal fastslå, hvor meget arbejde hun reelt kan udføre. Arbejdsgiveren slipper derfor med at betale løn udfra, hvor meget den enkelte kan yde.
"Det vil jo ofte være 30, 40 eller 50 procent," forklarer Hans Drankert og påpeger, at kommunen godt nok betaler den resterende løn, men at virksomheden altså får arbejdskraft til en langt lavere løn end hidtil.
Samtidig kan arbejdsgivere gå uden om fagforeningerne og forhandle løn direkte med den enkelte fleksjobber, såfremt virksomheden ikke har overenskomst.
Dét er heller ingen god idé, siger Jørgen Stamhus, som er lektor på Aalborg Universitets Centrer for Arbejdsmarkedsforsning.
"Fleksjobbere sidder i forvejen på yderste mandat på arbejdsmarkedet. Derfor skal deres forhold være så stramme og let forståelige som muligt," siger han.
Han vurderer, at fleksjobbere ville have bedre af, hvis man videreførte de nuværende regler, hvor virksomheder uden overenskomst automatisk giver betaling og vilkår som på lignende overenskomst dækkede virksomheder.
Umuligt bureaukrati for fleksjobbere
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet har nu udarbejdet et notat, der fastslår, at den enkelte fleksjobber skal gå igennem Arbejdsretten, hvis hun bliver trådt under fode af arbejdgiveren i den individuelle lønforhandling med chefen.
"Det er slet ikke realistisk, at en fleksjobber har overskuddet til at gå igennem et så tungt system som Arbejdsretten," påpeger Hans Dankert.
Han bliver bakket op af Jørgen Stamhus, som understreger, at Arbejdsretten er et system, der kræver et meget stort kendskab til juraen. Derfor er det næppe realistisk at fleksjobbere ad den vej kan sikre sig løn som fortjent, hvis de havner i en konflikt.
S erkender strammere lønforhold
Socialdemokraternes formand for beskæftigelsesudvalget, Lennart Damsbo-Andersen, erkender, at fleksjobbere fremover kan se frem til lavere løn, men det må de finde sig i, mener han.
"Hvis man har meget nedsat produktivitet, så kan det godt være, at man skal finde sig i det," siger socialdemokraten.
Udvalgsformanden er da heller ikke i tvivl om, at reformen vil resultere i flere konflikter mellem arbejdsgivere og fleksjobbere om, hvilken løn der er rimelig.
"Der kan opstå flere problematikker end i dag, hvor man får overenskomstmæssig løn for alle timer. Sådan bliver det ikke i fremtiden," siger han, og uddyber:
"Når man både skal veje hensyn til, hvor mange timer man kan arbejde men også hvor effektivt, man arbejder i de timer, så kan man løbe ind i spørgsmålet: Hvad skal man så reelt afregne for de timer, der bliver arbejdet. Det kan der blive en diskussion om."
Lennart Damsbo-Andersen vil ikke gå ind i, hvor lave lønninger, som arbejdsgiverne kan slippe afsted med.
Han erkender dog, at en fleksjobber, som eksempelvis kun kan arbejde 20 timer om ugen for halv kraft, vil kunne se frem til en lønnedgang.
"Du kan se frem til en lønnedgang. Det er der ingen tvivl om," siger han.
En syg tankegang
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har endnu ikke fremlagt det endelige lovforslag til en reform af fleksjobordningen.
Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus vurderer, at det sidste ord så langt fra er sagt i sagen.
"Man må forvente, at især fagforeningerne vil have svært ved at sidde det her overhørigt," påpeger Jørgen Stamhus fra sin stol i Aalborg.
Enhedslisten mener, at fagbevægelsen er medvirkende til udviklingen, fordi man har sagt ja til en aftale med Dansk Industri, der åbner for løn til handicappede udfra graden af deres arbejdsevne.
Finn Sørensen (EL) har tidligere udtalt over for Ritzau, at reformen er udtryk for "en syg tankegang".
"Det er at sætte løndumping i system og bruge mennesker med handicap som løntrykkere," udtaler Finn Sørensen over for nyhedsbureauet.
Læs også: Mette F. til handicappede: 16.600 kr er nok
Læs også: Fleksjobbere: 465 mio. er en lappeløsning
Læs også: Fleksjobordningen skydes i sænk
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.