Til sommer bliver 5.500 unge afvist af erhvervsuddannelserne
5.500 unge vil ikke kunne starte på erhvervsskolerne 1. august på grund af deres karakterer, og mange vil falde ud senere, fordi de ikke kan følge med. Et stort eksperiment, siger ekspert, der kalder reformen kynisk.
Til sommer får afgangsprøven i dansk stil ekstra stor betydning for mange elever. 1. august kommer der nemlig krav om en karakter på to i dansk og matematik for at begynde på en erhversuddannelserne. Ellers skal man gennem optagelsesprøve og en samtale.
Til sommer får afgangsprøven i dansk stil ekstra stor betydning for mange elever. 1. august kommer der nemlig krav om en karakter på to i dansk og matematik for at begynde på en erhversuddannelserne. Ellers skal man gennem optagelsesprøve og en samtale. Linda Kastrup/Scanpix/arkiv


Den 1. august sætter erhvervsuddannelserne for første gang et karaktergennemsnit for døren, og hæver niveauet i undervisningen.

Det er resultatet af reformen af erhvervsuddannelserne, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Men ifølge Undervisningsministeriets egne beregninger betyder det, at cirka 5.500 af de unge, der normalt søger ind på erhvervsuddannelserne, nu ikke vil kunne starte på de uddannelser efter sommerferien.

Enten fordi de ikke har karakteren to i dansk og matematik eller fordi, de ikke er erklæret egnede.

Det møder kraftig kritik fra flere sider, at så mange ikke kan komme ind.

- Den reform er udtryk for en kynisme og markedsgørelse af uddannelsessystemet, siger Peter Koudahl. Han er docent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik og ekspert i frafald og fastholdelse på Erhvervsuddannelserne til Avisen.dk.

Peter Koudahl peger på, at en trediedel af de elever, der i dag gør en erhvervsuddannelse færdig, ikke har en karakter på to i dansk og matematik.

- De risikerer nu at blive forment adgang, siger Peter Koudahl.

"Man er i gang med et stort eksperiment"

Han mener, at reformen er fyldt med huller. Ikke bare for de elever, der ikke kan komme ind. Men også for det merkantile grundforløb, der før gav eleverne to år til at blive klar til at få en praktikplads på kontor eller butik. Nu skal de lære det samme på tyve uger.

- Jeg tror ikke, at politikerne kender konsekvenserne af den reform. Man er i gang med et stort eksperiment. Jeg tror, det vil vise sig, at reformen er så uigennemtænkt, at den vil bliver fulgt af et hav af bekendtgørelser, der skal lappe på den, siger Peter Koudahl.

Sidste forår vedtog et bredt flertal i Folketinget, at samtidig med, at der blev strammet op på kravene på erhvervsuddannelserne, skulle der indføres en ny uddannelse til de svage unge.

2.500 kan samles op - hvad med resten?

Den hedder Den Kombinerede Ungdomsuddannelse, og skal oprettes 20 steder i landet.

- Den kombinerede ungdomsuddannelse er normeret til 2.500 unge. Det kan slet, slet ikke matche det behov, der bliver for alternativer, når reformen træder i kraft, siger Peter Koudahl.

Den kombinerede ungdomsuddannelse er lagt op til at skulle oprettes som samarbejder mellem flere eksisterende uddannelser og tilbud. Men Undervisningsministeriet forventer, at de første aftaler ligger fast ved udgangen af januar.

Erhvervsskolerne har i mange år været gearet til at tage sig af de svage unge. Direktør For Danske Erhversskoler Lars Kunov er bekymret for, hvad der nu skal blive af den gruppe.

- Vi har haft unge, der måtte tage uddannelse tre og fire gange, men det er lykkedes dem at komme igennem. Jeg kan ikke se, at der bliver plads til det på erhversskolerne efter reformen, siger han.

Elever: Ikke mere specialundervisning til skoletrætte

Erhvervsskoleleverne er store modstandere af karaktergennemsnittet.

Mie Hovmark er formand for Erhversskoleelevernes Elevorganisation, og hun mener ikke at den kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) vil hjælpe de 5.500 der står tilbage.

Der er nemlig kun plads til 2.500 elever på den, og Mie Hovmark mener det er uklart, hvad de skal lave.

- Det kan ikke nytte, at man lader så mange falde ud. Det passer simpelthen ikke i det danske system at lade så mange falde i gennem på den måde, siger hun.

Men undervisningsminister Christine Antorini (S) afviser, at resten af de afviste unge kommer til at falde i gennem.

- Man kritiserer, at  man laver et tilbud kun for 2.500 unge, og ikke noget til resten. Men sådan er det ikke. De eksisterende tilbud og de nye tiltag, vi har sat i gang er jo svaret til hovedparten af dem, der ikke kan komme direkte ind på erhvervsuddannelserne, siger hun.

Christine Antorini er uenig i Peter Koudahls holdning om, at reformen er kynisk. Hun påpeger over for Avisen.dk, at den tidligere version af erhvervsskolerne uden adgangsbegrænsning udsatte de unge for kæmpesvigt.

- Først sendte grundskolen dem ud uden grundlæggende faglige kundskaber. Det var et svigt. Bagefter sagde vi til dem: Kan du ikke andet, så prøv et grundforløb på en erhvervsskole. De droppede ud. Så fik de også et nederlag. Vi sagde: Prøv et grundforløb mere. Det var et kæmpesvigt, siger hun.

Tubo-sommerkurser

Undervisningsministeren mener, de 5.500 vil blive samlet op af andre tilbud. Hun peger på den nye erhvervsrettede 10.klasse-linje og de eksisterende tilbud som produktionsskoler, enkeltfag og VUC.

Som noget nyt bliver der turbo-sommerkurser, der skal give unge det faglige løft, de mangler for at forbedre deres snit eller klare erhvervsskolernes adgangsprøve.

Christine Antorini mener, at det var nødvendigt især for de unges egen skyld at gøre noget ved det meget store frafald på erhvervsskolernes grundforløb.

Tre ud af fire af dem, der ikke havde to i dansk og matematik, er faldet fra på grundforløbene.

- Vi gør de unge en bjørnetjeneste, hvis vi ikke giver dem faglige kompetencer med, inden de starter på ungdomsuddannelserne. Jeg tror ikke på, at man motiverer til at tage uddannelse gennem det ene frafald efter det andet, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.