Til jobsamtalen: Og så er jeg forresten maniodepressiv
Skal man fortælle om sin sindslidelse, hvis man er til jobsamtale? Mikaela Sindesen, der er maniodepressiv, hælder til, at man skal holde mund. I hvert fald i første omgang.
Mikaela Sindesen er maniodepressiv og helt åben om sin sygdom. Hun advarer dog stadig psykisk syge mod at buse ud med deres lidelse ved den første jobsamtale.
Mikaela Sindesen er maniodepressiv og helt åben om sin sygdom. Hun advarer dog stadig psykisk syge mod at buse ud med deres lidelse ved den første jobsamtale. Privatfoto


Psykisk sygdom er stadig omgærdet af så meget uvidenhed og berøringsangst, at man bør klappe i om sin sygdom, hvis man når så langt som til en første jobsamtale.

Det mener 33-årige Mikaela Sindesen, der er maniodepressiv og selv har valgt at være åben om sin sygdom og blandt andet skriver blogindlæg.

-Jeg synes ikke, man skal sige noget til første samtale. Hvis jeg siger: 'Nårh ja, og så er jeg forresten også maniodepressiv,' så kan du være sikker på, at så kommer jeg ikke til samtale nummer to. For de ved ikke, hvad det betyder, siger hun.

Endnu en undersøgelse har netop dokumenteret, at vi i Danmark er dårlige til at få sindslidende ud på arbejdsmarkedet. Det handler blandt andet om fordomme, tabuer og angst for det ukendte.

LÆS OGSÅ: Minister: Psykisk syge arbejder for lidt

Sig det før du skriver under

Selv er Mikaela Sindesen ved at uddanne sig til socialrådgiver. Men hun oplevede fordomme mod sin sygdom, da hun var i et praktikforløb.

Så selvom 40.000 mennesker i Danmark er maniodepressive, ligesom Mikaela, så er det altså ikke noget, man bør skilte med til første samtale, hvis man gerne vil i job, mener hun.

Til gengæld skal man fortælle om sin sygdom, før der bliver skrevet under på en kontrakt. For eksempel ved anden samtale, siger hun. Det kan nemlig gøre livet lettere, hvis chef og kolleger kender ens sygdomshistorie, mener hun.

LÆS OGSÅ: Om syge danskere uden job: "En katastrofe"

-Jeg vil i hvert fald ikke være et sted, hvor man ikke kan rumme det. Min sygdom er jo en del af mig, og hvis du har en dårlig dag, så giver det en langt bedre forståelse, når folk ved, hvad der er galt med dig, siger hun.

Kan blive ubehageligt

Knud Kristensen, der er formand for Sind, har ikke noget entydigt svar på, om man skal lægge sygdomskortene på bordet, eller holde dem tæt til kroppen.

- Der er blandede erfaringer. Hvis der skal tages skånehensyn, så er du jo nødt til at sige det. Men ellers handler det mere om, hvordan du selv har det med det. Nogle oplever, at de ikke får jobbet, hvis de er åbne om det. Andre, at hvis de ikke siger noget, og det så bliver opdaget, så bliver det ubehageligt, siger Knud Kristensen.

LÆS OGSÅ: Psykisk syge fleksjobbere må nøjes med uvidende hjælpere

Hvis hullet i CV’et skal forklares, er der nogle, der vælger at opfinde en fysisk sygdom i stedet for, og altså lyve.

Det kan Knud Kristensen godt forstå.

-Hvis man ser på undersøgelser af, hvor villige vi er til at have kolleger med psykisk sygdom, så taler meget for, at man skal gå stille med dørene. Men det gavner selvfølgelig ikke sagen på længere sigt, siger Sind-formanden.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.