Tiger Woods er ude af topstriden efter dårlig runde
Woods falder 37 pladser tilbage ved PGA-turnering i Virginia, mens Troy Merritt sætter ny banerekord.
Tiger Woods er inden søndagens sidste runde ni slag efter de førende i PGA-turneringen i Virginia. (AP Photo/Steve Helber)
Tiger Woods er inden søndagens sidste runde ni slag efter de førende i PGA-turneringen i Virginia. (AP Photo/Steve Helber) Foto: Steve Helber/AP


Golfspilleren Tiger Woods formåede ikke på tredje runde af PGA Tour-turneringen Quicken Loans National i Virginia at gentage sit gode spil fra de første to dage.

Amerikaneren gik lørdagens tredje runde i tre slag over par, og falder dermed tilbage på en delt 42. plads efter at være starten dagen på femtepladsen.

Det er efterhånden to år siden, at Woods senest vandt en turnering. Efter en operation i ryggen og efterfølgende lang pause har han ikke været i stand til at ramme bolden med samme præcision og længde som tidligere, men torsdag og især fredag var der tegn på fremgang, da Woods spillede sin hidtil bedste runde i år i fem under par.

Sammenlagt er Woods nu fem slag under par. Turneringens førsteplads deles af de to amerikanere Troy Merritt og Kevin Chappell. De er begge 14 slag under par.

Troy Merritt rykkede hele 34 pladser frem efter at have brugt bare 61 slag lørdag. Det er den laveste score i turneringens historie. Rekordrunden blev indledt med fem birdies i træk.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.