Tiger Woods er optimist efter ny god runde
En delt 18.-plads er nok til at løfte humøret hos den tidligere verdensetter.
Tiger Woods er tilfreds med sit spil i denne uges PGA-turnering. Den 14-dobbelte majorvinder sluttede på en delt 18.-plads.
Tiger Woods er tilfreds med sit spil i denne uges PGA-turnering. Den 14-dobbelte majorvinder sluttede på en delt 18.-plads. Foto: Steve Helber/AP


Troy Merritt vandt søndag PGA-turneringen Quicken Loans National i Virginia efter en sidste runde i fire slag under par.

Det er den første PGA-sejr for den 29-årige amerikaner, der kun er nummer 180 på verdensranglisten.

Men bortset fra den overraskelse markerede turneringen måske også et vendepunkt for den tidligere så suveræne Tiger Woods.

Woods er kendt for at se optimistisk på tingene, og efter en afsluttende runde i tre slag under par forventer han snart igen at kunne spille med om sejren. Woods sluttede sammenlagt turneringen otte slag under par. Det rækker til en delt 18.-plads.

Den tidligere verdensetter gik tre ud af turneringens fire runder under par.

- Det var en god dag, siger Woods, der i denne sæson har misset cuttet i tre turneringer og kun en enkelt gang tidligere er sluttet blandt de 25 bedste.

- Det er en proces. Man sætter den ene fod foran den anden og bygger på. På et tidspunkt er jeg der, hvor jeg er i betragtning (til sejren, red.), og på et tidspunkt vil jeg begynde at vinde turneringer igen, siger Woods.

Hans seneste sejr ligger omkring to år tilbage i tiden, og den snart 40-årige amerikaner er nummer 266 på verdensranglisten.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.