Tidligere talskvinde anholdt forud for Karadzic-dom
Afsløring af fortrolige oplysninger i en bog om eks-jugoslavisk krigsforbrydertribunal medfører pågribelse.


Den tidligere talskvinde for FN's krigsforbrydertribunal for eks-Jugoslavien er blevet anholdt i rettens forhal i den hollandske by Haag forud for domsafsigelsen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Florence Hartmann, der arbejdede for den schweiziske tidligere anklager Carla Del Ponte, er blevet idømt en bødestraf for foragt for retten ved at have udgivet en bog, som indeholder detaljerede, fortrolige oplysninger om tribunalets interne arbejde.

Myndighederne i Frankrig, hvor hun bor, har afvist at håndhæve dommen. Tribunalens myndigheder ønsker ikke at kommentere anholdelsen.

Dommen mod Radovan Karadzic ventes afsagt senere på eftermiddagen.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.